Kvalitet og originalitet går op i en højere enhed med klassiske råvarer på Bryghuset Vendias Brasserie i Hjørring.

Det er med en vis nervøs forventning, vi ankommer til Bryghuset Vendias Brasserie: For nogle måneder siden kastede en anmelderkollega nemlig ikke færre end seks gafler efter Bryghuset Vendia, og kontrolanmelderen tøvede ikke med at følge hans eksempel. Så vi nærer en god portion nordjysk skepsis over for 'den billigere afdeling', nemlig brasseriet: Måske vil det være en bleg og lidt ligegyldig afglans af gourmetrestauranten.

'Ligegyldig' viser sig at være det ord, man med mindst mulig ret kan hæfte på brasseriet. Og som den kvikke læser utvivlsomt allerede har opdaget, bliver den (u)sunde skepsis gjort til skamme.

Vi bliver hurtigt vist til rette ved et vinduesbord, hvorfra vi kan nyde den stilrene og funktionelle indretning i hvidt og sort, mens tjeneren sætter isvand, brød og smør på bordet. Brødet viser sig at være bagt på henholdsvis spelt og malt med mask (restprodukt fra ølfabrikationen), og det kræver stor karakterstyrke at lade være med at rå-æde: Brødet har en næsten overvældende smag og er en oplevelse i sig selv.

Tradition og inspiration

Menukortet er delt op i to kategorier, henholdsvis tradition og inspiration, og inden for begge er der tre forretter, tre hovedretter og tre desserter. Desuden kan man vælge en teatermenu eller dagens menu til 315 kr.

Som navnet mere end antyder, byder Bryghuset Vendia på mange forskellige øl af egen ?avl?, men da vi begge er mest til druer, springer vi denne gang øllet over og nærlæser vinkortet. Det er ganske omfattende med hovedvægt på europæiske vine, men også oversøiske, primært australske. Prisniveauet ligger fra 165 til 845 kr., men går man efter de helt store vine, kan Vendia også byde på et kælderkort med klassificerede vine i den dyre ende. I øvrigt kan man nøjes med glas fra 45 kr.

Til forret - henholdsvis kartoffel med endivie og saltet gåsebryst (85 kr.) og dampede blåmuslinger (80 kr.) - vælger vi en Blanco Albariño 2006 fra Bodegas Fillaboa i det spanske Rias Baixas-område (295 kr.). Albariño-druen er mest kendt for at være hovedingrediensen i Vinho Verde, som produceres i Portugal, og denne vin er da også behageligt prikkende, næsten perlende i munden med en fortættet duft af æbler og grape. Den tørre og friske, harmoniske smag gør sig glimrende både til gåsebryst og muslinger.

Min ledsagers stegte kartoffel med endivie (også kaldet julesalat) er dækket med skiver af det saltede gåsebryst og garneret med masser af krydderurter og grønt som kørvel, frisésalat og forskellige karsetyper. Allerede efter første mundfuld breder der sig et saligt smil på den anden side af bordet: Gåsebrystet er perfekt - mørt og saftigt, kartoflen har dejligt bid, og alt det grønne yder et velafbalanceret modspil til det lidt fede gåsebryst.

Mine Moules Mariner - dampede blåmuslinger - er i sandhed også små himmerigsmundfulde. Der er rigeligt af dem, og igen har kokken været rundhåndet med krydderurter som fennikeltoppe, dild og kørvel. Der er fintskårne gulerødder og det hvide af porren, og suppen har en intens smag af muslinger. Der er heller ikke sparet på smør, fløde og hvidvin ved legeringen. Resultatet er intet mindre end fremragende. En skam, at det efterhånden er så sjældent at se muslinger figurere på de danske spisekort, når de kan tilberedes så smukt som her.

Delikatesser

Det varer ikke længe, før de næste retter kommer på bordet. Min ledsager har valgt Entrecote Bordelaise med løg og svampe (225 kr.), mens jeg som passioneret fan af alt godt fra havet er faldet for bagt torsk med brændende kærlighed (215 kr.).

Til fisken fortsætter jeg med den glimrende hvidvin, mens min ledsager på tjenerens anbefaling vælger et glas Pennyfield Shiraz Basket Press fra Riverland i det sydlige Australien (65 kr. glas/320 kr. flasken). Det er en kraftig, fyldig og tæt mørkerød vin med noter af solbær og blomme, som gør sig fint til kødet.

Bøffen er perfekt stegt - medium som ønsket, og tilbehøret er en hel symfoni af løg i alle mulige afskygninger: friterede salatløg, syltede perleløg, løgpuré af salatløg og syltede rå skalotteløg, alle sammen meget delikate. Desuden små lækre svampe som morkler og pariserchampignons, masser af krydderurter og pommes fondant. Endnu en gang er min ledsager begejstret både for komposition og mængde.

Min bagte torsk er et dejligt saftigt bekendtskab, som helt har undgået den lidt tørre skorpe, man ellers ofte støder på. (Vi får senere at vide af Kristian Rise - adm. direktør, køkkenchef, bartender og tjener (en almindelig 37 timers arbejdsuge er ikke den mand beskåret) - at kunsten består i at bage fisken ved tilpas lav varme, så den bevarer saft og kraft både ud- og indvendig). Tilbehøret er små kugler af rødbede, lækre friske perleløg, krydderurter med rødbedespirer og brændende kærlighed: lind og lækker kartoffelmos med små ristede bacontern. En sauce tilberedt med æbleeddike og æblesaft samt smør yder et fint syrligt modspil til den lidt tunge ret.

Syngende dessert

På dette tidspunkt af aftenen er der - selv om det er hverdag - fyldt op i restauranten, og vi fornemmer travlheden hos tjenerne, som får stadigt sværere ved at følge med. Men efter nogen tid bliver bordet ryddet, og det er tid for dessert og kaffe.

Min ledsager har set sig lun på 'æblekage på vores facon' (90 kr.) og får hertil et glas dessertvin (60 kr.), som får englene til at synge: en Pennyfield Viognier Late Picked 2005, ligesom rødvinen fra Riverland i Australien. Sent høstede viognier-druer støder man ikke på hver dag, og denne er ganske enkelt fabelagtig: Den har en intens sødme, perfekt syre og er frisk og ren i afslutningen.

Æblekagen istemmer englekoret, og min ledsager udnævner den efter få mundfulde til den bedste, han har smagt nogensinde. Nederst er der æblepuré med masser af vanille, så en ?rasp? af tørrede mandler og æbler plus sukker og dernæst hjemmerørt vanilleis, igen med masser af vanillekorn, knust karamel og pufsukker. Hele herligheden er dækket af en let og luftig mælkesifon med indstik af mynteblade i stedet for det obligatoriske flødeskum.

Jeg har besluttet mig for at afslutte middagen med ost og får et større udvalg af både faste, skimmel- og gedeoste præsenteret. Valget falder på tre franskmænd: Epoisse, en glimrende småflydende rødkit, Brie de Maux - 'kongebrien', vellagret og cremet, og Comté, en fast og godt saltet ost med en nøddeagtig og sød eftersmag (25 kr. pr. ost). Hertil grønne oliven og mere af det lækre brød.

Et glas let afkølet, mørkebrun Late Bottled Vintage årgang 2000 fra den legendariske portvinsproducent Croft (45 kr.) fuldender med sin tætte sødme og koncentrerede smag og duft af mørke bær indtrykket af en dejlig middag.

Den samlede regning lyder på 1295 kr., og med mad og vine i topkvalitet samt en særdeles kompetent betjening er det absolut rimeligt. Vi kvitterer med fem gafler.

Bryghuset Vendias Brasserie

Markedsgade 9

9800 Hjørring

Tlf. 98 92 22 29

Åbningstider: tirs. - fred 11.30-16 og

17.30-21.30, lør. 10-16 og 17.30-21.30

Bryghuset Vendia