Ole Berthelsens nye cd handler om hverdagsliv rundt om på jorden. Foto: Per Kolind
Ole Berthelsen har været vidt omkring inden lanceringen af hans nye cd.
Hans nye cd hedder "Sange fra den blå planet", og ophavsmanden, musikeren og freelancepædagogen Ole Berthelsen fra Aalborg har været vidt omkring, inden han før sommerferien understregede det internationale tema ved at indspille sine 14 nyeste sange med amerikanske musikere i Nashville i USA.
Temaet er hverdagsliv, som det leves af folk rundt omkring på planeten - i Mali, på Cook øerne, i Tyrkiet og så forskellige steder som i Burma og Hollywood, og fordi det altsammen bindes sammen af Ole Berthelsens egen tone, så er der selvfølgelig også en sang fra Aalborg på den nye cd.
En del af rejserne har Ole Berthelsen fået støtte til fra DJBFA - Danske jazz-, beat- og folk autorer - og andre har han foretaget i eget regi.
Det sidste gælder bl.a. en selskabsrejse til Burma, og selskabet blev åbenbart så godt, at musikeren fra Aalborg siden har ladet sig engagere af et par danske turudbydere som guide på rundture i Burma. Så noget tyder på, at den sidste sang fra de kanter ikke er sunget endnu.
Tip en ven
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.