Nye SF'ere ville se og høre giraffen

Relaterede billeder

  • 28. februar 2008 22:58

Avisannonce

Annonce

Annonce

Søvndal nyder en rygepause udenfor Rock Nielsen. Foto Jens Morten
Søvndal nyder en rygepause udenfor Rock Nielsen. Foto Jens Morten

Fredag aften står der ifølge plakaten garage folk rock, surf-rock og elektroakustisk pop på repertoiret på Rock Nielsen. I aftes var det en 55-årig folkesocialist, der havde indtaget musikstedets scene i Aalborgs Jomfru Ane Gade.

Med den ene hånd i lommen på de mørkeblå jeans med moderigtige hvide stiklinger gik han frem og tilbage og talte om miljø, Irak-krigen, demokrati og religion. Citerede Aksel Sandemose, fortalte vittigheder om Ralf Pittelkows korte og ikke specielt glorværdige tid som SF-medlem og fik godt 150 nordjyske SF-medlemmer og sympatisører til at grine, klappe og først og fremmest lytte.

Runder 1000 SF medlemmer i Nordjylland

Dansk politiks p.t. store stjerne, Villy Søvndal, kan lokke folk af huse.

En af SFs nordjyske veteraner kan, når han tænker sig godt om, mindes ét SF-møde i landsdelen med flere tilhørere.

- Det var engang, vi var uenige internt, vistnok om EU, mener han. I Nordjylland har SF rundet 1000 medlemmer, og ikke mindst de mange nye skal, som næstformand Britta Mølgaard udtrykker det, have mulighed for at se giraffen.

Sted valgt med omhu

Stedet er også valgt med omhu, så de yngre partifæller kan føle sig hjemme. Til gengæld er folketingsmedlem Karl Bornhøft ved at gå glip af formandens ord, fordi han, der ikke tilhører Gadens stamgæster, først forvildede sig ind på et helt andet værtshus.

Irma Jørgensen, 34 år, elev på SOSU-uddannelsen og fra Vodskov, er ét af de nye medlemmer, der har taget imod invitationen til at se giraffen. Hun har ikke før været medlem af et parti og har ved hvert valg stemt på et andet parti end gangen før. På valgaftenen 13. november meldte hun sig ind i SF, og det skyldes især formanden, lægger hun ikke skjul på:

- Han har et godt budskab, og han er god til at servere sine synspunkter med et glimt i øjet, lyder bedømmelsen fra bordet i første parket, hvor Irma Jørgensen har bænket sig sammen med sin mor, Lisse-Lotte Hansen fra Skalborg. Moderen er ikke SF-medlem, men synes godt om, hvad hun hører:

- SF er jo blevet nutidens socialdemokrati, siger Lisse-Lotte Hansen.

Søgte udenfor til en rygepause

I pausen iler Villy Søvndal sammen med mange andre smøgtrængende partifæller ud på gaden. På vej gennem salen bliver han stoppet af en ældre skægget herre, der noget så gerne vil foreviges ved hjælp af mobiltelefonen sammen med formanden. Det bliver han.

soren.wormslev@nordjyske.dk

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

29. feb 2008 kl. 07:06 MotherLove

Læs/besvar

På vej gennem salen bliver Villy stoppet af en ældre skægget herre, der noget så gerne vil foreviges vha mobiltelefonen sammen med formanden. Det bliver han.Vovse det skulle vel ikke være dig...skulle du ikke godtnok ind og hilse på? Griner...Motherlove

Læs/besvar

29. feb 2008 kl. 08:20

Læs/besvar

Hej MotherLove.Det spørgsmål lader vi flagre i vinden

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
03-09-2010
Læs mere