S-politikeren vil høre transportministerens holdning til forslag fra Aalborg.
På baggrund af NORDJYSKE"s artikel om letbaner i søndagsavisen stiller folketingsmedlem Rasmus Prehn (S) nu §20-spørgsmål til transportminister Carina Christensen (K) og hendes holdning til den type transportmiddel.
Den socialdemokratiske vælgerforening i Aalborg Centrum vil have etableret letbaner i Aalborg for at afhjælpe de stigende problemer med kødannelser og folks manglende lyst til at køre i bybusser .
Letbanerne skal forbinde centrum med universitetet, lufthavnen og City Syd.
Rasmus Prehn ønsker at høre Carina Christensen redegøre for regeringens arbejde vedrørende etablering af letbaner, og om ministerens holdning til det konkrete forslag fra vælgerforeningen i Aalborg. Derudover vil han have et svar på, om ministeren er indstillet på at give statslig støtte, hvis en kommune tager initiativ til at oprette letbanelinier.
Tip en ven
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.