Der skal sørges meget bedre for de over 200.000 børn, der har en mor eller far, der drikker for meget. Det mener Sundhedsstyrelsen, som derfor til foråret sætter gang i en syv uger lang kampagne.
Kampagnen skal ændre behandlingen af alkoholproblemer, så man ikke kun behandler den enkelte, der drikker, men tager hele familien med.
- Vi ved, at børnene og resten af familien påvirkes heftigt, når der er en, der drikker. Men vi ved også, at han eller hun er mere motiveret for at holde op og bedre kan holde helt op, hvis familien er med i behandlingen. Så det er klart den bedste måde at behandle på, siger Kit Broholm, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
I dag er langt de fleste både private og offentlige tilbud rettet mod den enkelte, selv som Sundhedsstyrelsen allerede for to år siden dokumenterede, at det øger muligheden for succes, hvis familien er med. Det er som hovedregel kommunen, der betaler behandlingen.
- Vi ved, at alkohol er en del af utroligt mange af vores sager, og nu da behandlingen efter kommunalreformen er kommet ud til kommunerne, er jeg sikker på, at familierne indddrages langt mere, siger Tove Larsen (S).
Hun er formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL, Kommunernes Landsforening, på Misbrugskonferencen 29. september vil opfordre kommunerne til at være "helhedsorienterede" og sende hele familien til behandling.
På Region Nordjyllands Misbrugscenter er man allerede klar til at behandle hele familien, så snart kommunerne ønsker det.
- Det gælder om at komme i gang, inden barndommen er forbi, siger børne/familie sagkyndig Ulla Larsen.
Tip en ven
Print artikel
19. aug 2008 kl. 22:33
Læs/besvar
200.000 børn. Hold da op.
Rationeringsmærker er vejen til løsning af det problem og kommunen sparer masser og masser af penge både til behandling og forebyggelse og indgreb og tiltag.
Fjern sprut fra hylderne det er ligesom med små børn og slikhylder...hylen, råben og skrigen og mere VIL ha´mere.
Læs/besvar
Se alle kommentarer