overset: Kulturelle forskelle får en stor del af skylden for, at kun meget få indvandrerbørn får diagnosen. Forskning skal nu kortlægge problemet

AALBORG: Da Hamid Farah Bakhsh i første omgang fik mistanke om, at hans ældste søn, Daniel, havde ADHD stødte han panden mod en mur.

- De ville have os til at deltage i kurser, som skulle lære os at opføre os ordentligt overfor hinanden. Men det hjalp ikke noget, siger psykologen, der er af iransk afstamning.

Så tegn på ADHD

Det krævede flere år og en hel del overtalelse at få Aalborg Kommune til at begynde en udredning i forhold til ADHD, selvom Hamid Farah Bakhsh som psykolog kunne se, at mange af tegnene på sygdommen var der. Den situation er han bange for, at mange andre indvandrerfamilier også står i.

- Og vi kan ikke forsvare, at en gruppe af mennesker går rundt med en lidelse, som ikke bliver opdaget, siger Hamid.

Derfor har han sat gang i et forskningsprojekt, som netop skal skabe et overblik over, hvor mange af de børn, der er i behandling for ADHD, som kommer fra indvandrerfamilier.

Erkender problem

På verdensplan er det to-tre procent af en årgang, der har ADHD. Det er det også i Danmark, men Hamids fornemmelse er, at tallet for indvandrere i Danmark er opgjort markant lavere.

- Og der er ikke noget, der tyder på, at børn af indvandrere fra Mellemøsten har færre af den her slags problemer end andre, snarere tværtimod, siger Hamid Bakhsh.

I Aalborg Kommunes pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR) medgiver man, at der kan være problemer på området.

- I forvejen kan det være svært at se, men når de kulturelle forskelle så kommer ind over, bliver det endnu sværere, siger Svend Thomsen, chefpsykolog i PPR.

Et af problemerne i diagnosticeringen af ADHD blandt indvandrerbørn er, at man bruger en række færdighedstests som pejlemærker. Er der ujævnheder i testresultaterne, kan det være tegn på eksempelvis ADHD.

- Men tager man et barn fra en fremmed kultur, vil sådan et barn næsten altid score lavt på sprogprøven. Kommer barnet fra en kultur, hvor man ikke bruger puslespil, kan scoren på dén prøve også være lavere end hos almindelige børn fra Danmark, som prøven er standardiseret efter, forklarer Svend Thomsen.

Børn i risiko

Det betyder, at de fleste indvandrerbørn vil have meget ujævne testresultater, og at det derfor næsten er umuligt at spotte børn med ADHD ud fra testmaterialet. Meget tyder på, at konsekvensen er, at de ikke bliver fundet og får den rigtige behandling.

- Det, der er galt, er jo, hvis barnet bliver misforstået. Hvis man tror, at barnet provokerer og søger grænser, men at det i virkeligheden handler om, at barnet opfatter tingene anderledes end andre mennesker, konstaterer Svend Thomsen.

- Børnene er derfor i stor risiko for at komme ind i en kriminel løbebane. De kan ødelægge det både for sig selv og for mange andre, siger Hamid Farah Bakhsh.

Netop derfor er målet for hans forskning at skabe nogle værktøjer i form af nye testmetoder til i første omgang at opdage børn med ADHD blandt indvandrere.

Værktøjer, der kan se igennem de ujævne testresultater og ind til de problemer, som det enkelte barn slås med.

Også Hamids datter, seksårige Nadja, har nu fået konstateret ADHD.

Denne gang gik det nemmere at få hende udredt, for Hamid havde lært vejen gennem det offentlige system.