Retssager efter PET-registreringer

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

På VS-påskelejr var Jens Otto Madsen, Thisted, nu rektor på VUC Thy-Mors. Født 1949. Studerede 1970-78 på Aarhus Universitet. Fra 1979 bosat i Frederikshavn. Fra 1981 formand for GL Nordjylland. VS-kandidat til Frederikshavn Byråd og Nordjyllands Amtsråd i 1980"erne. Folketingskandidat i Frederikshavnkredsen fra 1981 og midlertidigt medlem af Folketinget 31. oktober-14. december 1984. Aldrig kommunist, men aktiv i SFU og SF 1970-75, bl.a. i SFUs landsledelse og SF"s hovedbestyrelse. Gik 1975 over til VS. I dag Enhedslistens folketingskandidat i Thistedkredsen. Arkivfoto
På VS-påskelejr var Jens Otto Madsen, Thisted, nu rektor på VUC Thy-Mors. Født 1949. Studerede 1970-78 på Aarhus Universitet. Fra 1979 bosat i Frederikshavn. Fra 1981 formand for GL Nordjylland. VS-kandidat til Frederikshavn Byråd og Nordjyllands Amtsråd i 1980"erne. Folketingskandidat i Frederikshavnkredsen fra 1981 og midlertidigt medlem af Folketinget 31. oktober-14. december 1984. Aldrig kommunist, men aktiv i SFU og SF 1970-75, bl.a. i SFUs landsledelse og SF"s hovedbestyrelse. Gik 1975 over til VS. I dag Enhedslistens folketingskandidat i Thistedkredsen. Arkivfoto

sagsanlæg: Tre aktive nordjyske VS'ere i 1980'erne rejser sag og vil - om nødvendigt - gå til Strasbourg

NORDJYLLAND: Rektor for VUC Thy-Mors, Jens Otto Madsen, Enhedslistens folketingsmedlem Per Clausen, Aalborg, og Preben Poulsen, leder af Christianshavns Radio men tidligere aktiv i Venstresocialisterne i Nordjylland, vil anlægge sag mod staten for ulovlig PET-registrering op igennem 1980'erne.

På trods af den såkaldte Regeringserklæring fra 1968 om, at den danske stat - altså Politiets Efterretningstjeneste (PET) - ikke længere ville registrere personer alene på grundlag af lovlig politisk aktivitet, fortsatte disse registreringer. Det fremgår af PET-Kommissionens beretning efter næsten 11 års arbejde.

Bl.a. registrerede man Venstresocialisterne (VS) i Nordjylland, fremgår det af det bind, som gennemgår overvågningen af politiske partier.

Når VS'erne spurgte - og det gjorde partiets folketingskandidat i Ribe Amt Lennart Edelberg - fik de som svar, at det gjorde man ikke. Konkret sendte daværende justitsminister Karl Hjortnæs (S) i 1973 en notits, der var udarbejdet i ministeriet, hvoraf fremgik, at "efterretningstjenesten fører ... ikke og kan ikke føre lister over medlemmer af noget lovligt politisk parti".

Med på påskelejr

Men det gjorde man dog alligevel, fastslår beretningen, idet PET-folk i Aalborg "indsendte i perioden fra 1981 til 1986 bl.a. lister over VS-kandidater til byrådet og amtsrådet, medlemmer af skolings- og støttekredsudvalget i VS-Aalborg, deltagerne i en VS-påskelejr og personer med tilknytning til VS-Hobro".

- Den påskelejr var jeg med på, siger Jens Otto Madsen, nu rektor for VUC Thy-Mors og bosat i Thisted.

Efter at være blevet færdig med sine studier på Aarhus Universitet i 1978 fik han året efter job i Frederikshavn, hvor han 1981 blev formand for den nordjyske afdeling af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og 1980'erne igennem var aktiv i VS som bl.a. kandidat til byråd, amtsråd og Folketinget.

- Jeg var nok også med på den lejr, siger Per Clausen, Aalborg, nu medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Han studerede ved Aalborg Universitets-Center (AUC) 1981-88 og var med i de styrende organer dér, ligesom han var kandidat til byråds-, amtsråds- og folketingsvalg for VS.

De to forbereder nu sammen med Preben Poulsen en retssag på grundlag af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om "respekt for privatlivets fred".

- Vi regner med, at sagen først skal anlægges ved en dansk domstol, formentlig landsretten, hvorefter den kan ankes til Højesteret. Og først derefter kan det så komme på tale at anlægge sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, siger Per Clausen. Han oplyser, at gruppen, der i øvrigt gerne vil have flere med, er i dialog med flere jurister, og at man i øvrigt vil søge fri proces af hensyn til sagens principielle karakter.

Retssikkerhed trådt under fode

- Vi føler os personligt krænkede. Vores retssikkerhed er trådt under fode. Og vi kan stadig ikke få at vide, om vi er registreret. Måske er vi det fortsat, siger Jens Otto Madsen.

Han fortsætter:

- Ingen ved, om PET den dag i dag fortsat overtræder Regeringserklæringen fra 1968, understreger han.

Der er dog også den mere principielle side:

- Vi vil gerne rejse en debat om efterretningstjenesters rolle i et demokratisk samfund, siger Jens Otto Madsen.

Både han og Per Clausen erklærer, at en efterretningstjeneste er nødvendig - af hensyn til f.eks. spionage og terrortrusler. Men det skal ordnes ved lov:

- Det var i mangel på lovgrundlag, at regeringen måtte udstede sin erklæring i 1968. Vi har stadig ikke noget lovgrundlag, der regulerer, hvad der kan og skal registreres, hvornår oplysninger skal slettes o.s.v. Og vi har heller ikke en effektiv parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne, siger Per Clausen.

Adspurgt, hvad de eventuelt kan være registreret for, understreger de begge, at VS'erne aldrig var voldelige eller ansvarlig for egentlig uro, højest civil lydighedsnægtelse:

- Når amerikanske krigsskibe besøgte Aalborg, har jeg været med til at springe i havnebassinet i protest mod, at USA ikke ville oplyse, om skibene medbragte atomvåben. Jeg har også sat mig foran gravemaskinerne i protest mod de nordjyske motorveje - og blevet fjernet af politiet. Endelig har jeg senere været med i initiativet "Flygtninge under jorden", siger Jens Otto Madsen.

Og jo, Per Clausen har da også været i kontakt med ordensmagten:

- Jeg har fået en bøde for at sætte plakater op ulovligt, og jeg har fået en advarsel af politiet i forbindelse med besættelse af en lejlighed i Aalborg, forklarer det nuværende folketingsmedlem, der mener, at PET foretog en næsten ensidig registrering af venstreorienterede.

I strid med regeringens løbende erklæring om det modsatte:

- Jeg har selv flere gange offentligt spurgt ministre. Og jeg fik altid det svar, at man registrerede ikke på grundlag af lovlig politisk aktivitet, og at der i øvrigt var parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesten, siger Jens Otto Madsen.

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

02. jul 2009 kl. 10:53 Nemo

Læs/besvar

 Vi føler os personligt krænkede. Vores retssikkerhed er trådt under fode. Og vi kan stadig ikke få at vide, om vi er registreret. Måske er vi det fortsat, siger Jens Otto Madsen. --------------------------- Stakkels forsmåede venstreorienterede, der igen vil sørge for, at der bliver brugt vildt af statens penge til retssager, om noget der er foregået for 30 år siden. I øvrigt interesserer det formentlig ikke andre danskere, end de få fra det tidligere VS, som føler sig ramt. Spild af en masse skatteborgerpenge, som det vil koste i retssager, penge der kunne bruges mere fornuftigt.  Når vi ved at undersøgelsen vedr. PET komm. kostede 70 mil, vil det her også løbe op i mange kr. og blokere vores retsvæsen i adskillige år. Et retsvæsen der kunne bruges mere fornuftigt til andre, og mere presserende sager.    

Læs/besvar

02. jul 2009 kl. 11:39 Peter Jensen

Læs/besvar

Hvad har det lige med venstreorienterede at gøre? Retssikkerhed er retssikkerhed også for mig som borger, om jeg er venstreorienteret eller ej. Peter

Læs/besvar

02. jul 2009 kl. 17:31 Nemo

Læs/besvar

Fordi det altid er dem der føler sig samfundsforfulgt.

Læs/besvar

02. jul 2009 kl. 18:14 Peter Jensen

Læs/besvar

Nu hører jeg til dem der mener, at retssikkerhed gælder for andre end mig selv. Jeg synes  derfor også, at de venstreorienterede skal være omfattet af samme. Peter

Læs/besvar

02. jul 2009 kl. 19:13 Nemo

Læs/besvar

Det er bare, at konstatere, at vi ser vidt forskelligt på tingene.

Læs/besvar

03. jul 2009 kl. 13:18 Suetonius

Læs/besvar

@ Nemo: Som venstreorienteret føler jeg mig ikke samfundsforfulgt. Jeg har derimod haft en mistanke om at jeg var overvåget og registreret af PET. Nu ved jeg så, at den mistanke var de hold i.Selvom vores politiske arbejde er inden for lovens rammer, overvåger og registrerer det politiske politi PET 100.000 vis af danskere. Det har de gjort siden de blev oprettet i 1920'erne, og de gør det den dag i dag. Med gammelpartierne i Folketingets velsignelse. Og med de nye terrorloves indførelse, kan FET også gøre det.  Som borgerlig kan man jo som du være ligeglad, eller endda bifalde al registreringen. Efter min mening hører det ikke hjemme i et demorati, og jeg synes efterhånden kun at det er i omfang, at PET er bagud ift Stasi. Metoderne er de samme.

Læs/besvar

03. jul 2009 kl. 14:02 Svaneprinsessen

Læs/besvar

Hvem er det lige der skal sagsøges? Den regering der i tidernes morgen undlod at gøre noget, eller den siddende regering? Hvis det er den regering der i tidernes mogen undlod at gøre noget, skyder SF/Venstreekstremisterne sine egne i ryggen - Hilmar Baunsgård, Jens Otto Kragh og  Anker Jørgensen - og hvad skal en retsag hjælpe? De fleste af disse politikere er her ikke mere. Er det ikke bare et af venstrefløjens sædvanlige 'jeg-er-forfulgt-er-det-ikke-synd-for-mig' opstød, og misbrug af statens midler?

Læs/besvar

03. jul 2009 kl. 15:59 Suetonius

Læs/besvar

Det skal hjælpe mod at den nuværende regerings fortsættelse af praksis stopper.Og nej: det her er en af højrefløjens og Socialdemokraternes sædvanlig vi-siger-vi-er-demokrater-men-i-praksis-er-vi-det-kun-så-længe-det-passer-os misbrug af statens magtorganer og midler.Fint at overvåge Blekinggadebanden og andre der begår eller planlægger at begå noget ulovligt, men hvorfor registrerer og overvåge folk der vil demonstrere for fred i verden eller som arbejder i det faglige system? Og hvorfor er det acceptabelt, at det hele foregår uden demokratisk kontrol af Folketinget?  

Læs/besvar

03. jul 2009 kl. 23:26 Svaneprinsessen

Læs/besvar

Aha? Var Blekingebanden ikke netop en del af venstrefløjens lakaler?   Og hvorfor komme og forlange en retssag 40 år efter disse overvågninger startede? I alle disse år har mange vidst at venstrefløjen på et eller andet plan krævede ekstra overvågning pga. deres mildes talt mærkværdige/samfundsskadelige aktiviteter, så hvorfor en retssag nu? Men Blekingebanden sagen, beviste netop med deres aktiviter at det var rigtig at overvåge venstrefløjen.  

Læs/besvar

04. jul 2009 kl. 08:44 mokris

Læs/besvar

Alle former for overvågning i et demokratisk samfund som det danske er ikke forenligt med det billede af Danmark vi gerne vil vise omverdenen. I et demokratisk samfund har man lov til at engagere sig politisk -inden for lovens rammer. Føres der beviser for, at man udfører landsskadelig virksomhed så kan man retsforfølges. Om så overvågningen har fundet sted 50 eller 100 år tilbage så er det stadigvæk en efter danske forhold ulovlig handlig som skal undersøges! Det, der måske kan bekymre, er den åbenbare fejltagelse, at vore grænseovergange på det nærmeste er ikke eksisterende i dag.

Læs/besvar

07. jul 2009 kl. 12:51 Suetonius

Læs/besvar

Ja, og der var også engang en nynazistisk brevbombemand. Derfor skal DF og resten af højreekstremisterne overvåges fra nu af. 

Læs/besvar

07. jul 2009 kl. 12:53 Suetonius

Læs/besvar

For nogle, VKO og S, gælder det ikke for politiske modstandere. Vi må bare erkende at vi har et politisk politi, som misbruges af den politiske elite til at undertrykke folk der tænker anderledes.

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?Aalborg i Rødt
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
02-09-2010
Læs mere