En meget blød og fugtig jordbund gør selv store løvtræer sårbare i stormvejr. I januar 2005 fældede en voldsom storm masser af løvtræer i Lundby Krat, og det kan ske igen, hvis det milde, fugtige vejr fortsætter, advarer naturvejleder Esben Buch.
Mild november giver sårbare træer samt masser af svampe, rådyr, småfugle og atypiske planter.
Naturen er ikke, hvad den har været. Det ene rekordår efter det andet med usædvanlige temperaturer afspejler en forandring i klimaet.
Tag bare den usædvanlig milde og våde november, vi lige har overstået. Siden dansk vejrhistories begyndelse i 1873 er der blevet målt nattefrost i november. I år skete det først natten til 30. november.
Konsekvenserne af det stadigt mildere klima er nemme at få øje på. Ikke mindst, hvis man allierer sig med naturvejleder Esben Buch.
I Lundby Krat viser han et skræmmebillede frem. Den kile, som vinterstormen i 2005 drev igennem skoven, da store løvtræer uden rodfæste faldt som dominobrikker. Nu er jordbunden på vej til at blive lige så fugtig som dengang.
Det gør ikke noget, hvis frosten får et godt greb om rødderne. Men hvis det milde, fugtige vejr fortsætter, vil en ny storm få let spil.
Andre forandringer ER allerede til at få øje på. Det er bare at vende blikket nedad mod den smattede skovbund, hvor grøn skovsyre pibler frem overalt mellem det tykke lag af glatte, brune blade.
Normalt ville frosten for længst have fået bugt med skovsyren, men nu er der masser at hente, hvis man vil plukke lidt ingredienser til salatdressingen.
Svampe i mange former og farver stortrives også langt ud over deres sædvanlige sæson.
- Når der ikke er frost, vokser skovens vilde svampe lystigt, siger Esben Buch og peger på en nærmest appel-sinfarvet gul bævresvamp.
På en stormfældet bøg finder han en anden bævresvamp: judasøre. Den er både usædvanlig for tiden og stedet. Ifølge diverse svampebøger vokser judasøre typisk på gamle hyldetræer tæt ved havet.
- Men nu finder man den langt inde i landet. Et glimrende eksempel på klimaforandringen, pointerer naturvejlederen.
Også dyrelivet er præget af det usædvanligt milde vejr.
- Vi ser mange flere rådyr i skoven. De halvsvækkede dyr overlever. Det gælder også i fuglenes verden. Især de helt små fugle er afhængige af varmen.
Mens vi kan glæde os over synet af de kønne småfugle, har de talrige rådyr en kedelig sideeffekt. De er værter for skovflåten, som altså også har kronede tider.
- Flere mennesker risikerer altså at blive inficeret af Borrelia-bakterien, påpeger Esben Buch.
Mange trækfugle reagerer i øvrigt på det milde klima, de nu støder på i Danmark. Skovsnepperne, der hele efteråret trækker ned fra Norge og Sverige, bliver i Danmark i stedet for, som normalt, at trække mod Frankrig og Spanien.
- De opfatter Danmark som et mildt land.
På Egholm har Esben Buch observeret kæmpesværme af stære, viber og hjejler.
- Hele efteråret har vi haft dem. Og vi ser stadig store flokke på grund af det milde vejr.
Også til vands ændrer temperaturerne på dyrenes opførsel.
- Vi vil nok se torsken som en vigende race. Den vil helst ha' koldt vand til gydning. Omvendt ser vi nyere fisk som multer og ansjoser.
Tip en ven
Print artikel
I hvilket omfang vil du anbefale denne artikel til andre brugere:
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.