både kunderne og butikkerne opfører sig pænt på nettet. Foto: Scanpix
handel: Svært for butikkerne helt undgå svindel - men de fleste betaler
AALBORG: Danskerne køber i år julegaver for over en milliard kroner på nettet. Men selv om der er krise, og antallet af dårlige betalere generelt stiger, kan indehaverne af netbutikkerne tage det roligt.
Kun en meget lille del af kunderne vil forsøge at score årets julegaver gratis og undlade at betale regningen.
Det spår både FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel) og PBS (Pengeinstitutternes BetalingsService).
- Svage sjæle kan føle sig fristet til at købe en julegave, de ikke har råd til. Det gør man som butiksejer selvfølgelig klogt i at tænke på. Ofte er det nemlig butikken, der hænger på regningen. Men faktisk er det stærkt begrænset, hvor meget der svindles på nettet, siger Morten Kamper, direktør i FDIH.
Det bekræfter Søren Winge, pressechef hos PBS.
- Omfanget af svindelen udgør kun omkring 0,1 promille af den samlede handel med dankort på nettet, oplyser Søren Winther.
En del af den svindel, der trods alt foregår, stammer fra kunder, der bestiller en vare, uden at de har penge på kontoen til at betale den. Det kan lade sig gøre, fordi butikken ifølge loven først kan hæve betalingen, når varen er sendt - og så er det for sent.
- Det sker også ofte, at en kunde "glemmer", at han har fået en pakke, eller at pakken angiveligt er "forsvundet" under forsendelsen. I sådanne tilfælde er det i praksis umuligt for butiksejerne at få deres penge. Når det gælder nethandel, er forbrugerne langt bedre beskyttet end forretningerne, fastslår Morten Kamper.
Tip en ven
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.