Handicappede og deres hjælpere gjorde fælles front

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Trods stor utilfredshed hos handicappede og deres hjælpere, blev der udvekslet masser af smil, da politikerne ankom til mødet i ældre- og handicapudvalget. Her har formanden for Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland, Lotte Mørkhøj, fået øjenkontakt med rådmand Tina French Nielsen (V). Foto: Grete Dahl
Trods stor utilfredshed hos handicappede og deres hjælpere, blev der udvekslet masser af smil, da politikerne ankom til mødet i ældre- og handicapudvalget. Her har formanden for Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland, Lotte Mørkhøj, fået øjenkontakt med rådmand Tina French Nielsen (V). Foto: Grete Dahl

Politikere droppede forslag til forringelser for handicaphjælpere.

"Vi vil op i løn...ikke ned". Jo, budskaberne var enkle og letfattelige på de papskilte, handicappede og deres hjælpere viste frem for politikere og presse onsdag.

Demonstranterne troppede op i Vodskov forud for ældre- og handicapudvalgets møde. Her skulle politikerne tage stilling til et forslag om at forringe handicaphjælpernes løn- og ansættelsesforhold.

Et forslag med ulovlige elementer, slog formanden for Klubben for Brugere og hjælpere i Nordjylland, Lotte Mørkhøj, tirsdag fast i NORDJYSKE. Embedsmændene lagde op til, at handicaphjælpernes løn som hidtil beregnes efter en kommunal overenskomst. Men med visse forringelser: ingen sjette ferieuge, ingen tillæg for aftenarbejde i weekender og ingen ret til fuld løn under barsel efter samme vilkår som kommunalt ansatte. Disse goder kompenserer staten nemlig ikke kommunerne for.

- Men det er ulovligt. De må ikke sådan plukke i overenskomstens vilkår, pointerer Lotte Mørkhøj.

Hjælperne beholder goderne

Formand for ældre- og handicapudvalget, Tina French Nielsen (V), giver hende nu ret. Udvalget har da heller ikke fulgt denne del af forvaltningens indstilling, hvilket betyder, at handicaphjælperne beholder de goder, som Aalborg Kommune gav dem med virkning fra 1. januar 2008. - jeg har selv været med til at give hjælperne det løft, fordi vi kunne se, at det ikke hang sammen, siger udvalgsformanden.

Dermed får Aalborg Kommune ikke dækket alle sine udgifter fra staten i forbindelse med de krav, der sættes til kommunerne i loven om borgerstyret personlig assistance, der blev indført 1. januar 2009.

- Men vi lander nogenlunde på benene, vurderer Tina French Nielsen.

Den nye lov gør det muligt for de handicappede at overdrage deres ansvar som arbejdsgivere til andre. Her foreslår brugerorganisationerne, at den ydelse skal takseres med 22 kroner i timen. Ældre- og handicapforvaltningen har foreslået et tilskud, der svarer til fem kroner i timen, og udvalget landede på otte kroner i timen.

- Det skal jo kunne hænge sammen. Men 22 kroner er alt for dyrt, synes udvalgsformanden.

Hun peger på, at det svarer til at lade en trekvarttidsansat bruge al sin tid på at administrere en enkelt handicappets arbejdsgiveransvar.

Lotte Mørkhøj glæder sig over, at udvalget har taget de foreslåede forringelser af bordet. Samtidig havde hun håbet, at loven ville have ført til forbedringer via den private overenskomst, som arbejdsgivere og fagforeninger har indgået på handicaphjælpernes vegne. Den er blevet til i kølvandet på loven om borgerstyret personlig assistance og giver bedre vilkår end den kommunale overenskomst.

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?Aalborg i Rødt
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
02-09-2010
Læs mere