Sydafrika håber på VM-sejr på økonomien

  • 09. juni 2010 23:54

Avisannonce

Annonce

Annonce

SATS: Med mange investerede millioner på spil tror landet på en vitaminindsprøjtning til landets økonomi

JOHANNESBURG: Når VM-slutrunden fredag sparkes i gang i Sydafrika, kommer den næste måneds turnering for værtslandet ikke kun til at handle om fodbold.

Ud over forventningerne til Bafana Bafana - kælenavnet for Sydafrikas landshold - er manges øjne også rettet mod landets økonomiske gevinst ved at lægge græs til verdens bedste fodboldspillere.

Sydafrika har investeret knap 34 milliarder kroner i opførslen af nye stadioner, udbygning af infrastruktur og renovering af lufthavne.

Kritikere har påpeget, at de massive pengeindsprøjtninger ville være givet bedre ud til at bekæmpe fattigdommen i Sydafrika, hvor hver fjerde indbygger er arbejdsløs.

Regeringen afviser kritikken med, at 370.000 udenlandske besøgende forventes at lægge 11 milliarder kroner i landet, og at VM i fremtiden vil generere en øget strøm af turisme og investeringer.

- Vi har investeret milliarder i infrastruktur forud for stævnet, og sydafrikanerne har allerede mærket forbedringerne. At være vært for VM vil have en stor effekt på turismen. Landet vil få stor gavn af det, sagde den sydafrikanske vicepræsident, Kgalema Motlanthe, da der i marts var 100 dage til VM-kickoff.

Sydafrika er Afrikas største økonomi. Men ligesom resten af verden har landet lidt under finanskrisen, der i 2009 sendte den ellers flerårige økonomisk vækst i negativ retning.

Derudover kæmper landet med en udbredt kriminalitet. I gennemsnit bliver 50 mennesker myrdet om dagen. Og så spøger skeletterne fra apartheidtidens racediskrimination stadig.

En af udfordringerne ved VM bliver derfor at vise omverden, at Sydafrika er meget mere end racehad, fattigdom og kriminalitet.

Johnny Ohgrøn Hansen er regionsleder for Investeringsfonden For Udviklingslande, IFU, i Johannesburg og har boet i Sydafrika de seneste syv år. Han tror på, at Sydafrikas VM vil betale sig i sidste ende.

- Der er massivt fokus på Sydafrika, og det vil uden tvivl få effekt på fremtidens turisme og investeringer. Der er intet, der lige nu taler for, at det ikke bliver en succes, siger Johnny Ohgrøn Hansen.

Han synes ikke, at problemerne med kriminalitet og raceadskillelse er noget, som fylder væsentligt i dagligdagen.

- Selvfølgelig vil medierne sætte fokus på kriminaliteten. Men den foregår steder, hvor de kriminelle er, og er ikke noget, jeg mærker til. Med hensyn til investorer, så vil det ikke være en forhindring, mener Johnny Ohgrøn Hansen, som vurderer, at den største opgave bliver at få skabt nye job.

- Det vil også få bugt med meget kriminalitet. Jeg vil godt lægge hovedet på blokken og sige, at landet om et år vil have fået lokket flere investorer til, lyder det fra danskeren. /ritzau/

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?Aalborg i Rødt
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
02-09-2010
Læs mere