LIGE: Trods megen debat om diskrimination var der i 2009 kun 22 sager og fire, der fik medhold

KØBENHAVN: Mens debatten om diskrimination raser, så viser den friske årsberetning fra Ankestyrelsen, at kun fire har fået medhold i, at de er blevet diskrimineret på grund af etnicitet hele sidste år.

I 2009 blev der ellers nedsat et særligt nævn til at behandle alle klager over forskelsbehandling på grund af etnicitet både inden for og uden for arbejdsmarkedet, og der er uddelt 20.000 pjecer for at gøre opmærksom på nævnet.

Formanden for Ligebehandlingsnævnet, landsretsdommer Tuk Bagger, er dog ikke klar til at afskrive diskriminationen i Danmark på baggrund af tallene.

- Kun toppen af isbjerget

- Det er vores formodning, at det, vi ser, kun er toppen af isbjerget. Det er selvfølgelig svært at udtale sig om klager, vi ikke får ind, men ved at følge med i medierne kan man få det indtryk, at mange ikke klager, siger Tuk Bagger, som også peger på, at kendskabet til nævnet endnu ikke er så udbredt.

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, der allerede to gange denne sommer er blevet beskyldt for at ville diskriminere, ser tallene som en blåstempling af den diskussion, han har startet.

- Det er sådan i politik, at hvis man ikke vil diskutere en sag, hiver man bare diskriminationskortet op, men de her tal viser, at langtfra al forskelsbehandling er diskrimination, siger han.

Søren Krarup fra Dansk Folkeparti går skridtet videre.

- Det tal siger alt om, at det er ganske bestemte kredse, der sætter den her dagsorden af politisk korrekthed. Selve begrebet diskrimination på grund af etnicitet er det rene nonsens, og jeg synes, nævnet skal nedlægges så hurtigt som muligt, siger Søren Krarup.

S: Fire for meget

Hos Socialdemokraterne er integrationsordfører Henrik Dam Kristensen overrasket over, at der ikke er flere afgørelser om diskrimination.

- Det er selvfølgelig fire for meget, men jeg er positivt overrasket over, at der kun har været 22 sager, for man hører meget om det, siger han.

Ifølge Tuk Bagger skal en del af forklaringen på de få medhold også findes i, at det er svært at sandsynliggøre diskrimination.

- Det er beklageligt, at der er de her bevisproblemer, og vi gør et stort arbejde for at fortælle, hvordan man kan sikre sig beviser for eksempel ved at optage samtaler eller få en erklæring fra vidner, siger hun.

I enkelte tilfælde er beviserne dog ret klare som for eksempel den seneste afgørelse, hvor en udlejer skriver til en mand med et mellemøstligt navn, at hun ikke vil leje ud til andre end danskere. Selvom udlejeren senere bedyrede, at det ikke var sådan ment, kostede det en godtgørelse på 5000 kroner.