Erhvervslivets ledere tager medarbejdernes tekniske og faglige kvalifikationer for givet. Det er fleksible, kreative og servicemindede medarbejdere, der er bud efter.

Det private erhvervsliv bliver tit sidestillet med "de barske realiteter". Virkelighedens verden, hvor udbud og efterspørgsel afgør alt, hvor bundlinjen bestemmer, og hvor der ikke er plads til så meget pjat. Modsætningen til offentligt smøl og unødigt bureaukrati. Man skal være effektiv, og tingene skal bare fungere. Ingen kære mor her.

Men billedet er fordrejet. For samme erhvervsliv skriger efter medarbejdere med bløde værdier. Værdier, der ikke kan måles og vejes, men som skiller den uvurderlige ansatte fra den middelmådige.

Virksomhederne vil have fleksible, serviceorienterede medarbejdere med sans for teamwork. De må også meget gerne have forståelse de helt basale forhold i det at drive en forretning.

Det fremgår af en stak rapporter fra Region Nordjylland, der ser på behovet for arbejdskraft og kompetencer hos det nordjyske erhvervsliv i de kommende fem år.

Regionens Vækstforum Nordjylland står bag undersøgelsen, der første gang blev foretaget i 2008. Til forskel fra dengang er hele det nordjyske erhvervsliv nu omfattet. 800 virksomheder er med i en spørgeskemaundersøgelse, der viser, hvad de vil have: bløde værdier i lange baner.

Det overrasker ikke sekretariatsleder for Vækstforum i Region Nordjylland Henning Christensen.

- Men det er første gang, at det bekræftes i en undersøgelse af det samlede nordjyske erhvervsliv, pointerer han.

Bløde kompetencer tæller

Undersøgelsen viser, at virksomhedslederne tager faglige og tekniske evner for givet. I stedet afgør de personlige og mere bløde kompetencer, om en medarbejder anses for at være kvalificeret til jobbet. I undersøgelsen forklarer en udviklingsdirektør fra en mellemstor metalvirksomhed det sådan: "...det er meget vigtigere, at man har evnen til at kunne arbejde sammen med andre mennesker, og at man kan håndtere den usikkerhed, der er, og har den fleksibilitet der kræves".

En direktør fra en mindre turismevirksomhed peger på, at "Det er de medarbejdere, der ikke er servicemindede og ikke kan med gæsterne, der ryger først - så kan de være nok så dygtige til det faglige. Sådan er det bare".

Undersøgelsen viser også, at mange nyuddannede ansatte generelt har de rette faglige kompetencer, men mangler grundlæggende forståelse for, hvordan en virksomhed fungerer. En direktør i en mellemstor metalvirksomhed giver som eksempel en ung ingeniør. Virksomheden var hårdt ramt af finanskrisen, og der blev fyret ansatte i de fleste afdelinger. Også ingeniøren blev fyret.

"Han sagde efterfølgende til mig, at han altså ikke kunne forstå, hvorfor han var blevet fyret - det var jo salget, der var svigtet, og ikke udviklingsafdelingen, hvor han arbejdede, der havde udført et dårligt job. For mig illustrerer denne situation virkelig en manglende forståelse for, hvordan en virksomhed helt grundlæggende fungerer."

En anden virksomhedsleder foreslår, at studerende - især fra de længere boglige uddannelser - i højere grad kommer i praktik, så de kan få et praktisk indblik i, hvordan en virksomhed fungerer.

Henning Christensen, Vækstforum, ser også andre fordele ved flere praktikophold.

- På sigt bliver der mangel på højtuddannede, og det ville være en måde at give dem tilknytning til virksomheden, så de får lyst til at blive, når de er færdiguddannede.

Print artikel

Visninger: 32