Det er sidste udkald for kirkeuglen i Danmark. De sidste 50 par skal have hjælp, kræver Socialdemokraterne nu.

Danmarks mindste ugle, kirkeuglen, er i alvorlig fare for at uddø her i landet.

To ud af tre kirkeugler er forsvundet siden 1998, og der er i dag kun 50-60 par tilbage. Det oplyser miljøminister Karen Ellemann (V) i et svar til Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov.

S kræver nu, at midler fra EU's landbrugsstøtte skal bruges til en langsigtet plan, så uglen kan overleve.

- Det er uacceptabelt, at vi forlanger, at fattige mennesker i Afrika skal passe på løver og elefanter, mens vi selv udrydder den ene dyreart efter den anden og ikke engang kan passe på noget så simpelt som en kirkeugle, siger Mette Gjerskov.

Fra 2008 har kirkeuglen været opført som "moderat truet" på den danske rødliste over truede arter. De ugler, som er tilbage, lever især i Himmerland.

Kirkeuglens store problem er at finde føde i det moderne landbrugslandskab, så dens unger kan overleve, siger biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).

- Man skal have egnede levesteder på de gårde, hvor kirkeuglen er tilbage. Det handler om, at landmanden skal vende jorden en gang, så uglerne kan finde regnorme. Det er dem, de lever af, siger Bo Håkansson.

Et grønt partnerskab blev ellers indstiftet i 2009 med DN, ornitologer, landbruget, tre kommuner og Miljøministeriet som deltagere. Formålet er gennem fodring at sikre mad til kirkeuglen og dens unger, som i hobetal dør af sult.

Hvert uglepar får i gennemsnit kun 0,6 unge på vingerne i ynglesæsonen. Men det grønne partnerskab har lokalt øget ungernes overlevelse med 80 procent, oplyser Svend Lassen, projektleder for partnerskabet og ansat i landboforeningen Agri Nord.

- Den første uge kan ungerne ikke flyve, og mange af dem bliver ædt af katte og hunde, eller de drukner i badekar. De lever næsten udelukkende ved ejendomme, som er i drift, siger Svend Lassen.

Mette Gjerskov foreslår at lave økonomiske aftaler med de landmænd, som har kirkeugler på deres jord.

- Vi skal sikre varige områder, hvor fuglene kan søge føde. Og landmændene skal jo have noget erstatning, siger Gjerskov.

/ritzau/

Print artikel

Visninger: 8