Ellers risikerer man, at forretningen betragter klagen som værende ikke-eksisterende
Hvis man har problemer med en vare købt hos Elgiganten, gør man klogt i ret hurtigt at indsende klagen skriftligt. Ellers risikerer man, at Elgiganten betragter sagen, som om den aldrig har eksisteret.
Det kan Edith Andersen fra Aalborg konstatere. Hun hænger nu på tredje år på et tv-apparat, som ikke lever op til det, som sælgeren dengang lovede, at det kunne.
Edith Andersen klagede flere gange til butikken, da hun kort efter købet opdagede manglerne ved apparatet, og da hun flere gange fik at vide, at apparatet var, som det skulle være, bad hun om at få dette svar skriftligt.
Intet på skrift
Det fik hun ikke, så hun har intet på skrift om klagen, og så kan Forbrugerklagenævnet heller ikke hjælpe hende.
- Jeg føler mig enormt snydt af Elgiganten, siger Edith Andersen, som havde en bekendt med sig, da hun købte apparatet hos kædens afdeling i Aalborg i januar 2009. De var begge godt orienteret om, at der var nye digitale kanaler, såsom DR HD og DR K, på vej senere på året, så derfor understregede de, at apparatet skulle kunne modtage disse kanaler uden at sætte en ekstra modtagerboks til.
Sælgeren bedyrede da også, at apparatet var udstyret med en digitaldekoder af typen mpeg4, og så skulle alt jo være i orden.
Adskillige klager
Det var det bare ikke. Apparatet kunne ikke modtage de ønskede kanaler, og hos Stofa i Aalborg fik Edith Andersen at vide, at hun skulle have en Zaptor-boks for at modtage dem. Men sådan en var hun ikke interesseret i at betale for, så turen gik igen ud til Elgiganten, hvor hun klagede sin nød.
Svaret var bare, at der ikke var noget i vejen med apparatet.
- Jeg var derude flere gange, hvilket var temmelig besværligt, fordi jeg bruger rollator, men de var ikke til hverken at hugge eller stikke i, fortæller Edith Andersen.
Hun henvendte sig også til den frie retshjælp, som rådede hende til igen at kontakte Elgiganten, men resultatet var det samme:
- Jeg bad så om at få på skrift fra dem, at apparatet levede op til det bestilte, og så gik den unge ekspedient ud for at hente en overordnet, som ikke engang kom helt hen til mig, men bare råbte, at jeg ville blive ringet op af hovedkontoret. Men det blev jeg nu aldrig, og jeg fik heller ikke svaret på skrift, beretter Edith Andersen.
Afslag i klagenævnet
Netop det manglende skriftlige materiale er siden blevet hendes store problem.
I løbet af 2010 så hun ikke anden udvej end at gå til Forbrugerklagenævnet, hvor sagen kørte i over et år, blandt andet fordi nævnet har ventet på nogle afgørelser i tilsvarende sager.
Den lange ventetid endte dog med et afslag fra klagenævnet af den simple grund, at Edith Andersen ikke kunne bevise, at hun havde klaget til Elgiganten, fordi hun jo ikke havde noget på skrift.
Et andet problem består i, at det ikke af Edith Andersens kvittering på købet af tv-apparatet fremgår præcist, hvilken model der er tale om.
Der står blot, at det er et Samsung LE32A556 Full HD, hvilket ikke er hele modelbetegnelsen.
Forælder dekoder
Apparatets "fulde navn" er LE32A556P1CXXE, og det betyder ifølge Samsung Danmark, at det er udstyret med en mpeg2-dekoder, altså en type, der allerede var ved at være forældet, da Edith Andersen købte apparatet i god tro.
Havde det derimod heddet LE32A556P1WXXE - det er kun det fjerde-sidste bogstav, der er anderledes - ville apparatet have været udstyret med en mpeg4-modtager, som det burde have været. Om forskellen er så lille, at en tv-sælger kan tage fejl, er svært at sige.
-
Print artikel
14. jan 2012 kl. 16:01
finnb
Læs/besvar
Lad svindlerbutikker beholde deres lort, vi forbrugere skal stå sammen. Køb varerne de steder som vil stå inde for de varer som de sælger. Superbest og Spar vil godt stå inde for det mælk de sælger, men de tager 20% mere end Bilka , Lidl og Netto, så derfor forbrugere, køb jeres mælk andre steder end i de 2 kartel kæder.
Læs/besvar
14. jan 2012 kl. 16:05
DaizyPigen
Læs/besvar
Du skal da endelig ikke tro, at sådan nogen som Expert er bedre ... Der er min mor blevet snydt så vandet driver, og forbrugerklagenævnet var igen ikke til megen hjælp ..
Læs/besvar
14. jan 2012 kl. 16:41
aage petersen
Læs/besvar
Der må ligge noget andet bag end fru Andersen fortæller til Norjyske Elgiganten plejer eller at være til at snakke med de lever jo af deres tilfredse kunder så fru Andersen har nok været uheldig med den sælger der solgte apperatet hun skulle nok have kontagtet elgiganten direktør det hjælper som regel at gå til toppen i stedet for til bunden..
Læs/besvar
14. jan 2012 kl. 20:39
JC
Læs/besvar
Det står helt sikkert i manualen, at der er tale om et mpeg2-tv. Det har man jo lov til at læse, når man pakker tv'et ud. Så kan man returnere tv'et, hvis man opdager, at man ikke har fået den vare, man troede.
Køb en boks og kom videre, Edith. Livet er for kort til at bruge 4 år på at ærge sig.
Læs/besvar
15. jan 2012 kl. 09:43
B L
Læs/besvar
Det er dårlig kundeservice fra Elgigantens side. Dette problem løste Føtex ved at udlevere en mpeg4 boks uden beregning.
Læs/besvar
15. jan 2012 kl. 11:09
finnb
Læs/besvar
Gamle Simon Spies havde opfundet sætningen: dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Den bedste reklame er den der går fra mund til mund, El Giganten får tilsyneladende folk til at snerpe mundvigene sammen , men det har de jo lov til. Jeg har selv oplevet at få en 112% fin betjening på elektronik i Føtex.
Læs/besvar
15. jan 2012 kl. 19:28
Rune Tuxen Aagaard
Læs/besvar
Nu er det jo sådan at MPEG4 også er ved at være forældet. Nyt signal fra april i år træder i kraft og hedder T2. Dette bånd er på sigt det der skal håndterer alle HD kanaler og lign. Der er simpelthen ikke plads mere på de andre MUX bånd. Og efter sigende kommer der et T3 samt T4 bånd som får mulighed for at leverer internet i løbet af 2013. Så dermed er ingen sikre på at købe det "rigtige" produkt i butikken selvom det hedder MPEG4. Hvor end du handler vil der altid ske noget nyt - og inden for denne branche går det meget stærkt. Men har man solgt et produkt som MPEG4 og det er MPEG2 så har man et problem som sælger. Med mindre kunden ikke kan bevise det.!
Læs/besvar
15. jan 2012 kl. 19:58
Hans Peter
Læs/besvar
r som om du ved noget om tingene. Skal lige spørge, er T3 og T4 luftbårne signaler der kan transportere internet?
Læs/besvar
17. jan 2012 kl. 05:15
finnb
Læs/besvar
Nej Hans Peter, T3 og T4 sendes ikke luftbårne, de sendes med postvæsenet og da du ikke er så hurtig ,vil du få dine Tere som B post.
Læs/besvar
17. jan 2012 kl. 21:24
Kaj Mogensen
Læs/besvar
Om man har fået det rette apparat eller ej er et spørgsmål
om tidspunktet det er købt og til hvilket TV-signal apparatet skal anvendes.
For i bagklogskabens klare lys vil det være rart at kunne se ind i fremtiden.
Indførelse at digitale TV signaler har skabt forvirring. Den mest udbredte fejl
er at anvende ?MPEG4? som endegyldigt svar på om TV?et kan modtage et givet
signal. MPEG4 fortæller kun i hvilket komprimeringsformat ? hvilken signalstrøm
- kanalerne er pakket sammen.
Det fortæller ikke om signalerne kommer fra antenne,
kabel-TV-net eller satellit. De tre signaler har følgende betegnelse. KABEL: DVB-C
(Engelsk- Cable). Parabol: DVB-S (og S2). ANTENNE: DVB-T (og en kommende udvidelse med DVB-T2
fra april 2012. Dette er annonceret første gang i pressemeddelelse d. 14. september 2011.
AN-TV (Stofa/DVB-C) har gennem tiderne anvendt såvel MPEG2
som senest MPEG4 til komprimeringen af kanalernes signalstrøm. I det konkrete
sammenhæng har STOFA valgt MPEG2 på sit kabelnet til digitale kanaler (se http://www.an-tv.dk/download/magasin/40140_antvmagasin_nr2_2009_.pdf
) side 11. Bemærk datoen, oktober 2009.
Til modtagelse med egen antenne besluttede man i
2009 at tage DVB-T MPEG4 i brug fra 1. november mens ANTV/STOFA beroligede sine
kunder med at man ville fortsætte som hidtil og endda udsende alle kanaler
analogt så alle kunne modtage kanalerne. Og mens seerne med egen antenne tog
hul på digitale kanaler med hjælp fra den nye aktør på markedet ? BOXER ?
fortsatte ANTV/STOFA som hidtil.
Men så skete der noget. Den 1. februar 2010 slukkede STOFA
uden forudgående varsel for nogle af de analoge kanaler og i samme forbindelse
tilbød Stofa utilfredse kunder en Zaptor digital modtager til kr. 399,- mod
normalt kr. 899,-. Nu var det pludselig fra den ene dag til den anden en rigtig
god ide at eje et TV med en DVB-C MPEG4 modtager. Yousee var på samme
tidspunkt gået på markedet med deres
nye DVB-C MPEG4 modtager. Begge udbydere var naturligt nok bange for
hinanden og at BOXER på sendemasterne skulle kapre kunderne.
Jo vi er mange i branchen som kunne ønske os en nypudset
krystalkugle at se fremtiden i.
Mit
største ønske i denne sammenhæng er at journalister sætter sig ind i stoffet
før man skriver. Artiklen som afføder denne debat viser endnu engang at det
kniber med at forstå sammenhængen og det tidsmæssige aspekt.
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
119