Søg og du skal finde... Nordjyllands bedste fagfolk!

Vælg en fag kategori

Skrald: Det er guld værd

Morten Petersen er leder af Marius Pedersen A/S i Aalborg. Virksomheden har styr på skrald fra hele Nordjylland, men det er dog mest genbrugsmaterialer, Morten Petersen beskæftiger sig med. Der er nemlig rigtig gode penge i pap, papir, plastik og træ
Morten Petersen er leder af Marius Pedersen A/S i Aalborg. Virksomheden har styr på skrald fra hele Nordjylland, men det er dog mest genbrugsmaterialer, Morten Petersen beskæftiger sig med. Der er nemlig rigtig gode penge i pap, papir, plastik og træ

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Alt det, andre ser som skrald og skidt, er klingende mønt værd - selv i krisetid.

Gigantiske paller af brugt sammenpresset pap og plastic, læssevis af ødelagte og ubrugelige havestole og enorme mængder træ i stumper og stykker hober sig op hos Marius Pedersen i Aalborg.

For nogle er de mange bunker ganske enkelt skrald. Skrald af den slags, man ikke helt aner, hvad der sker med, når det er afleveret til renovationsmedarbejderne eller på genbrugspladsen.

Hos Marius Pedersen ved man godt, hvad der sker med det skrald, som er hentet ind i hele Nordjylland og nu hober sig op på den enorme grund i Aalborg SV. Det bliver solgt. Og selv om firmaet hverken vil afsløre markedsprisen for papir, pap, plastic eller træ, er der ingen slinger i valsen: skraldet er guld værd.

Får nyt liv i Tyskland

En traktorgrab griber en luns pap og kaster den ned i skakten, hvor et rullebånd sender pappladerne af sted - ind i mørket. Et massivt monstrum af en maskine presser pappet sammen til baller, som under hakken og brøl bliver skubbet ud af enorme kræfter, klar til at blive hentet af en truck, stablet og derefter vente på at komme på sin sidste rejse til Tyskland. Det er her, pappet skal hen for at få nyt liv og blive til genbrugspap.

Morten Petersen, regionschef i Marius Pedersen Aalborg, ser til, mens lastbilen læsses med en brøkdel af de papballer, der står klar og venter.

Imens arbejder maskinen for at skabe endnu flere. Der er rift om skraldet, som - når det er sorteret og bearbejdet - sælges til højst bydende.

Krisen gav tilbageslag

Det går ganske godt, lyder beskeden fra Morten Petersen - alligevel lægger han ikke skjul på, at det er hårdt arbejde at tjene pengene hjem. Særligt i disse tider. Krisen påvirker nemlig også mængden af skrald.

- Jo mindre man producerer ude i virksomhederne, jo mindre affald producerer man også, og jo mindre er der at lave til os, påpeger Morten Petersen.

Hos Marius Pedersen har man gjort som kunderne: strammet op og skåret ned. Resultatet er, at der ikke købes hjælp udefra i stor stil som i 2008, hvor krisen kom og ryddede alt af banen.

Morten Petseren oplever, at kunderne i langt større grad end tidligere sorterer deres affald. Mængden af genbrugsmaterialer er gennem de seneste knap fem år øget med cirka 10 procent.

Det er en tendens, Morten Petersen synes om. Efter hans mening er det nemlig som at smide guld på gaden, når virksomheder vælger at kaste brugbart skrald ud som småt brændbart. Derfor håber han også, at flere virksomheder vil tænke mere over, hvordan de håndterer deres affald.

- Der kan også være penge i det for virksomhederne, forklarer han.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 34

Jura
Læs flere artikler om Jura her


Advokat Søren Nørgaard Sørensen og Advokat Birte Rasmussen
Har du et emne, du gerne vil have juristerne til at tage op, kan du sende en mail til erhverv@nordjyske.dk

Læs magasinet: Fokus på erhverv

Mest læste Erhverv

24 timerUgeMåned

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
16-05-2012
Læs mere