Ligger drømmehuset på landet, og er det meget billigt, er det blevet endnu sværere at låne til et køb
Kriseår og en massiv mængde tvangsauktioner har nu fået konsekvenser: Det er sværere at låne til de billigste boliger i udkanterne af det danske land. Udkanter, som i høj grad findes i Nordjylland.
Realkreditinstitutterne har ganske enkelt ændret deres tilgang til boligkøberne.
Siger nej til de billige boliger
Blandt de realkreditinstitutter, der holder lidt igen, er Realkredit Danmark, som er Danske Banks realkreditinstitut.
- Som udgangspunkt har vi det syn, at vi finansierer ejerboliger i hele landet. Så er der nogle ejerboliger, der er forbundet med større risiko at finansiere end andre, og dette er ofte tilfældet med billige boliger, fortæller Michael Hermansen, underdirektør i Realkredit Danmark.
Det, at de er billige, kan efter realkreditinstitutternes erfaring afspejle flere ting.
Dels kan det være ejendommens stand, der er årsag til prisniveauet, men det kan også afspejle, at huset ligger i et område, hvor efterspørgslen ikke er så stor, forklarer Michael Hermansen.
- Det betyder også, at mulighederne for at sælge sådan en ejendom er reduceret i forhold til at sælge en ejendom, som ligger i en by eksempelvis.
Drømmehus bliver en fælde
Er ejendommen ikke til at sælge, risikerer kreditforeningen at skulle overtage den, hvis boligejeren bukker under, og ejendommen går på tvangsauktion.
- Vi er nødt til at være lidt mere forsigtige. Vi har kunnet se, at hver gang vi har haft krise, så er den her type ejendomme rigeligt repræsenteret, når vi skal overtage ejendomme på tvangsauktion, og de er vanskelige at komme af med igen, når vi har overtaget dem.
- Vi forholder os selvfølgelig til den konkrete ejendom, som vi forudsætter skal være i fornuftig stand, og så forholder vi os til den kunde, vi har siddende i stolen foran os. Der vil vi stille lidt større krav til kundernes økonomiske robusthed.
Årsagen er, at en stærk økonomi hos kunden kan opveje det, at huset kan være svært at sælge. Kunden skal ganske enkelt være i stand til at sidde i huset, selv om salget kan trække ud, fordi huset ligger i et mindre attraktivt område, forklarer Michael Hermansen.
- Og dybest set synes vi, at det er god rådgivning.
Nej til unge og uheldige byer
Også bankerne er tilbageholdende med at yde boligkøbere lån. I Thisted har EDC-mægler Michael W. Larsen oplevet, at handler er gået i vasken.
- Jeg tror, vi på en konkret sag har haft to kunder, der var interesseret i at købe, men banken i begge tilfælde har trukket i håndbremsen, fortæller han.
I Thisted og det øvrige Nordjylland er der dog stadig acceptable salgstal, selvom boligmarkedet er en smule mat. Det er nemlig langt de fleste købere, der får et ja fra banken.
I Thisted er det ifølge Michael W. Larsen som oftest unge mennesker, der får nej til at låne til huset i banken, hvorimod boligernes placering betyder mindre.
Det er til gengæld ikke tilfældet i Hjørring, hvor Home-mægler Nickolai Thoft også har erfaringer med drømmehandler, der røg i vasken.
- Det er ikke noget, vi oplever særlig tit. Men det er som regel sket, efter at kunderne har været i banken og er blevet rådgivet til ikke at købe i det område, fordi det kan være svært at sælge igen, fortæller han.
Det er særligt et godt stykke uden for Hjørring, at der kan være problemer med et salg - og særligt områder, som har været berørt af skolelukninger, fortæller Nickolai Thoft.
-
Print artikel
18. jan 2012 kl. 11:26
future
Læs/besvar
Jeg tror vi er kommet til et punkt i vores historie og fremtidsperspektiver at vi må finde ud af hvordan det fremtidige bomønster skal være.
Kikker man tilbage i historien er der sket en udvandring fra landdistrikterne og ind til byen. Og det er en udvikling der vil fortsætte fremover.
Kommunerne yder deres til at der sker en udvandring, med nedlæggelse af skoler og offentlige tilbud. Og vi er selv med til og skubbe til udvandringen ved ikke og støtte den lokale handlende, det være sig købmand, tøjbutik og bager.
Derfor ser jeg et behov for en fordomsfri debat om vores fremtidige bomønster.
Når vi kører en tur i det Danske land møder vi overalt nedlagte og ubeboede huse og gårde, og når de ikke er beboet forfalder de, temmelig hurtigt.
Det er meget forståeligt at de unge ikke har lyst og råd til og bo i yderområderne, specielt når de skal have passet børn og passe arbejde.
Der har jo altid været boliger der er blevet utilsvarende, når vi tænker på de gamle husmandsteder som vi har billede af, og som vores bedsteforældre og oldeforældre har boet i, Huse der er blevet revet ned når de ikke længere har noget formål.
Med de dyre opvarmningskilder der findes idag er der også behov for at husene er godt isoleret, og så er det jo et spørgsmål om det er hensigtsmæssigt og købe et billigt hus, ude på landet der er nødt til og blive gennemrestaureret for at være hensigtmæssigt og bo i. Så kan det jo blive dyrt nok og muligvis usælgeligt, når det bliver nødvendigt.
Men det er jo en debat som vi er nødt til og have, og som ikke skal kun skal dreje sig om kreditforeningen vil give lån.
Læs/besvar
18. jan 2012 kl. 12:08
jens
Læs/besvar
Ja, sådan er det. Spørgsmålet er om man bare skal lade markedet klare det, eller man skal anvise rimelige veje.
Det er beskæmmende at man bare kun kan finde ud af at rive forældede boliger på landet ned og sammelægge nogle lejligheder i byerne - og alt for få af begge dele.
Den rigtigt rå løsning er jo udtalt fra en slags byplanlægger fra AUC. Man må vælge både til og fra. Til er, hvor byer kan trives med erhverv, skole og butikker. Fra er, hvor basis kun er nogle få især landbrug, hvor der så alligevel er flere hundrede andre. Ja, dem som er pensionister og ellers tidligere har arbejdet i landbruget, er naturligvis helt i orden.
Det er nogle meget ubehagelige betragtninger og beslutninger; men sådanne er da lavet før. Nu har man så atter reguleret befordringsfradraget, så folk har økonomi til at bo forkert for alt, hvad de ellers foretager sig. Særligt skævt for boende får endda dobbelt op.
Så sådanne problematikker ønsker politikerne ikke at tale om, skønt de nok er en af de største samfundsmæssige udgifter, der er.
I Hjørring kommune udstykker man ny huse uden tamke for, man næsten har landsrekord i tomme boliger oveni - og borgmesteren er gratis lobbyist for Bilka.
En række af de mindste samfund under landsbydefinitionen på 200 indb. bør væk. Enkelte over denne størrelse burde være mindst lige så oplagte.
Typisk i i hvert fald Vendsysssel, som jeg kender bedst, er der tale om landsbyer som ved opdyrkning af store arealer har kunnet bære en langt større befolkning. En anden parameter man har fået en togstation, som så er nedlagt igen. Ja, jeg kender så forøvrigt også Hanherred og Thy, hvor det på dette område ligner meget.
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
7