Fakta
Mest solgte biler i 2011
Chervrolet Spark: 5720
Toyota Aygo: 4653
VW Passat: 4505
Opel Corsa: 4290
Peugeot 107: 4288
VW Polo: 4055
Hyundai I30: 3741
VW Golf: 3619
Toyota Avensis: 3542
Suzuki Swift: 33914
2011 blev det bedste år for bilsalget nogensinde. Se hvilke 10 biler vi købte flest af.
I alt blev der solgt 169.974 personbiler, og det er præcis 588 flere biler, end der blev solgt i 1986.
Året sluttede dog lidt beskedent af, idet salget i december faldt med 1,2 procent i forhold til samme måned året før.
- Vi har oplevet en meget bred vækst i markedet i løbet af året, siger en tilfreds Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.
Hvor det de senere år blandt andet har været leasing, der har trukket markedet frem, har det i årets løb især været private købere, der har gjort forskellen.
- Sammen med et fornuftigt firmasalg har det samlet set medvirket til det højeste antal indregistrerede personbiler nogensinde, og det er vi naturligvis ovenud tilfredse med, siger Bent Mikkelsen.
Han forventer, at 2012 vil udvikle sig fornuftigt for bilsælgerne, omend der ikke vil blive slået nye rekorder.
- Bilmarkedet har i både 2010 og 2011 vist sig enormt robust, og vi forventer også, at 2012 bliver et ganske udmærket bilår, siger Bent Mikkelsen.
Salget af varebiler har været helt i bund, men det voksede med næsten 50 procent i 2011. Dermed er markedet tilbage i et naturligt leje.
Salget af nye lastbiler gik frem med godt 33 procent i løbet af året. Dette marked fungerer på grund af lange leveringstider anderledes end markedet for person- og varebiler.
Importørerne venter, at lastbilmarkedet vil fortsætte mod en normalisering i år.
/ritzau/
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
84