Søg og du skal finde... Nordjyllands bedste fagfolk!

Vælg en fag kategori

Panik på marmeladefabrik

Smilet er stivnet hos Richard Fynbo, direktør i Fynbo Foods, Vrå. Han frygter, at regeringens planer om sukkerafgift vil sparke marmeladeproducenten helt ud af banen og til udlandet. Oppositionen er i oprør over den udmelding, mens regeringen maner t
Smilet er stivnet hos Richard Fynbo, direktør i Fynbo Foods, Vrå. Han frygter, at regeringens planer om sukkerafgift vil sparke marmeladeproducenten helt ud af banen og til udlandet. Oppositionen er i oprør over den udmelding, mens regeringen maner t

Tema

Avisannonce

Annonce

Annonce

Fakta


Afgift på varen, ikke på sukkeret
At der er tale om en afgift på hele varegrupper og ikke kun på selve sukkeret, fremgår af det svar, som skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har givet på spørgsmål nr. 199 af 14. december, stillet af MF Karsten Lauritzen (V). Her skriver skatteministeren: (Der er) ikke tale om en afgift på indholdet af tilsat sukker, men om at afgiftsgrundlaget i chokoladeafgiftsloven udvides med flere varegrupper, der har et højt indhold af tilsat sukker som f.eks. marmelade og syltetøj. Derved vil der i lighed med afgiften på chokolade og slik ikke være tale om, at det kun er indholdet af tilsat sukker, der skal betales afgift af, men hele varen, dvs. både jordbærrene, sukkeret og vandet i marmeladen.
Kilde: Skatteministeriet

Ikke kun på sukker, men også på vand og bær. Pris på et glas marmelade vil stige fra 17 til 44 kr. - og stoppe Fynbo Foods i Vrå

Mens politikerne fredag stemmer finansloven endeligt igennem og dermed også den omstridte sukkerafgift, er der udbrudt panik på marmeladefabrikken Fynbo Foods i Vrå.

Det viser sig nemlig, at den nye afgift ikke kun er en afgift på sukkeret alene, men også på færdige produkter som eksempelvis marmelade.

Det fremgår af et svar, som skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har givet på et spørgsmål fra MF Karsten Lauritzen (V).

Dermed tæller både frugt, sukker og vand med, når afgiften skal gøres op. Og det bliver dyrt. Så dyrt, at Richard Fynbo, direktør og hovedaktionær i Fynbo Foods, ikke ser anden udvej end at flytte sin virksomhed til udlandet.

- Tidligere troede vi, at det var sukkeret, der kom afgift på. Men det er det ikke. Det er de 12.000 ton marmelade, vi producerer hvert år. Ja rent faktisk skal vi også betale sukkerafgift på sukkerfri marmelade.

Voldsom stigning koster dyrt

- Vi kommer til at betale 285 millioner kroner i afgift i stedet for 100 millioner som forventet, siger Richard Fynbo og påpeger, at det rammer særdeles hårdt, når virksomhedens omsætning i dag kun er på 150 millioner kroner.

Træder afgiften i kraft, betyder det, at en spand marmelade, der i dag koster 17 kroner, vil koste rundt regnet 44 kroner, fortæller direktøren.

- Der er jo ikke nogen, der vil købe marmelade mere. Hvis hele projektet er at få folk til at holde op med at spise marmelade, asier, rødbeder og andre ting, så vil det lykkes, vurderer Richard Fynbo, der sammen med sine kolleger føler, at regeringen er ved at skyde Fynbo Foods i sænk.

Job i fare

- Efterspørgslen vil falde drastisk, måske vil vores omsætning ende med at blive 20 procent af det, den er i dag. Og det kan vi ikke overleve på, påpeger direktøren.

Af samme grund har en klar tanke meldt sig: hvis regeringen vedtager sukkerafgiften, flytter Fynbo Foods til udlandet.

Richard Fynbo ser ingen anden udvej for firmaets fortsatte eksistens, hvis afgiften træder i kraft. Det vil betyde, at firmaets 50 medarbejdere vil miste deres job, ligesom samarbejdspartnere også vil blive ramt af en eventuel lukning.

Noget, Richard Fynbo kun kan se som et nederlag for regeringen - både i forhold til forbrugerne og fordi det sender folk fra job til overførelsesindkomst - noget som koster i den slunkne statskasse.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 25

Jura
Læs flere artikler om Jura her


Advokat Søren Nørgaard Sørensen og Advokat Birte Rasmussen
Har du et emne, du gerne vil have juristerne til at tage op, kan du sende en mail til erhverv@nordjyske.dk

Læs magasinet: Fokus på erhverv

Mest læste Erhverv

24 timerUgeMåned

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
16-05-2012
Læs mere