Prispolitik den afgørende faktor i den hastige udvikling mod stordrift i dansk landbrug, mener nordjysk rådgiver

Ikke umulige politiske krav. Ikke bange banker. Men den prispolitik, som foderstofselskaberne - hovedsageligt ejet af landmændene selv - fører overfor deres ejere/kunder, er den vigtigste faktor i udviklingen af dansk svineproduktion fra et erhverv med mange små og mindre udøvere til meget få og store.

Svinerådgiver Vagn Johansen fra landboforeningen LandboNord har fulgt udviklingen gennem mange år, og han er ikke i tvivl. Opgørelser over antal landbrug med so-besætninger illustrerer tydeligt, hvilken forandring, dansk landbrug har gennemløbet på godt en generation.

- Den lille soholder - fra 400 dyr og nedefter - er en uddøende race, og forskel i foderpris er den drivende kraft i det udskilningsløb, vi ser.

Den lille producent risikerer at betale mere end 20 procent mere for samme vare. Måske 220 kroner for 100 kg, hvor den store kan få det til 180 kr.

- Grovvarehandelens prispolitik er fastlagt ud fra omkostningerne, og det er dyrere pr. kg at levere små partier end store. Men det fremskynder den hastige udvikling mod stordriften, forklarer han.

98 procent er væk

98 procent af de små so-besætninger er forsvundet på under 30 år. Enten er de blevet større eller de er væk. I 1982 var der over 19.000 landbrug med under ti søer. I 2010 var der 328 tilbage.

Og inden året er omme er der givetvis endnu færre. Fra nytår er det alvor: da skal alle søer kunne gå løse. Kravet har været kendt i 15 år.

- Men der er stadig nogle, som ikke er klar. De små vil opgive det, for der vil ikke være økonomi i det, siger Vagn Johansen.

Han vurderer, at der i Vendsyssel er 20-30 landmænd, som har problemer med omstilling til de nye krav til husdyrvelfærd.

Modsat er antallet af storlandmænd nærmest eksploderet på de 30 år. I 1982 var der i Danmark 19 gårde med over 500 søer. I 2010 var der 915.

Det går stærkt

Og det er gået rigtigt stærkt de seneste år. I Nordjylland alene var der i 2006 177 so-besætninger med over 500 dyr. Fire år senere var der 207.

Faktisk var der ved seneste opgørelse kun 346 besætninger med under 500 søer i region Nordjylland. Fire år tidligere var der 632 tilbage af de små og mellemstore.

Og af de små med 10-24 søer var der 17 tilbage i 2010 mod 66 i 2006.

- De kan ikke være med. De bliver klædt af økonomisk, siger Vagn Johansen.

To andre afgørende faktorer driver udskilningsløbet: Dels landmandens dygtighed og evne til at producere effektivt. Dels gårdens beliggenhed i forhold til natur, naboer og bymæssig bebyggelse. Den faktor, hvortil man kan regne en del af miljøpolitikken, kommer altså ind på en tredjeplads, i følge konsulentens vurdering.

Og det gør sig ikke alene gældende i forhold til de små. Han nævner en landmand af de mellemstore med besætning på 300-400 søer, der opgiver omstillingen til løsdrift.

- Dels kan han ikke få det finansieret, og dels ligger gården så tæt på et naturområde, at han ikke kan påregne den udvidelse af produktionen, som ville være den økonomiske forudsætning for investeringen.

- Man investerer ikke måske fire millioner kroner i løsdrift uden en produktionsudvidelse. Nu vil han nok køre videre med smågrise og slagtesvin indenfoir samme miljøæmæssige ramme.

Print artikel

Visninger: 4