Tema
- Nedtælling til OL: 100 dage igen, 18-04-2012, 15:25
- "The Eel" klar til endnu et OL, 30-03-2012, 20:02
- Ian Thorpe kommer ikke til OL på 200 meter, 16-03-2012, 11:21
- Seksdagesvinder håber på VM-plads i London, 17-02-2012, 09:56
- Dansk sport rykker frem på verdensplan, 14-02-2012, 13:00
- Taxastrejke truer OL i London, 03-02-2012, 07:59
- Toft: Fortryder ikke 49'er-stop under OL, 17-01-2012, 18:11
Vis/skjul flere...
49'er-brødrene Toft Nielsens karrierestop ærgrer Jonas Warrer, som hellere ville have slået dem på vandet.
OL-guldvinder i 49'er-båden Jonas Warrer er ærgerlig over, at brødrene Emil og Simon Toft Nielsen har valgt at indstille karrieren, selvom brødreparret i øjeblikket fører an i kampen om den ene danske plads ved sommerens OL i London.
- Det er muligt, at det er godt nyt for os, men vi skal ikke ændre noget i forhold til vores arbejde og måde at sejle på eller målsætning. Men jo, der er da én konkurrent mindre.
- Det gør det da nemmere for os, men det er også ærgerligt, at vi ikke kan presse hinanden eller afgøre det ude i vandet. Vi troede stadig på vores chancer, uanset om de var fortsat eller ej, siger Warrer, der danner par med Søren Hansen.
Brødrene Toft Nielsen vandt så sent som i december VM-bronze, men mellem jul og nytår fortalte de så resten af sejlerne om deres beslutning, der først officielt kom frem før weekenden.
- Det er noget af en overraskelse og svært at forstå, men det er deres beslutning. Jeg kunne ikke se mig selv stoppe i en situation som den, de var i, siger Warrer.
Hverken Simon eller Emil Toft Nielsen har udtalt sig til pressen, men de skriver blandt andet følgende i en blog på sejlunionens hjemmeside:
- Vi var fra starten ambitiøse og gjorde, hvad vi kunne for at indfri de forventninger, vi havde til os selv. Vi ville nå toppen af international sejlsport.
- Vi lærte hurtigt. Vi begyndte at vinde sejladser. Vi holdt op med at have det sjovt.
- Da vi tilsidesatte alt andet for at opnå succes i kapsejlads, tilsidesatte vi også mange af de ting, der var en del af drømmen til at begynde med.
Ved VM i december kom brødrene i clinch med netop Jonas Warrer og Søren Hansen, da brødreparret nedlagde og vandt en protest mod landsmændene, hvilket reelt kostede Warrer/Hansen den sidste medaljechance.
Jonas Warrer vandt OL-guld i 2008 i Beijing sammen med Martin Kirketerp.
/ritzau/
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
11