Ishockey-boss: Fodbold koster AaB på isen

  • 01. februar 2012 10:18
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

AaB Ishockey lukker ifølge ishockey-unionen udelukkende på grund af dårlig økonomi hos AaB Fodbold.

Det er økonomien i AaB's fodboldhold, der er skyld i, at selskabet AaB A/S vælger at lukke ned for AaB Ishockey.

Vurderingen kommer fra Enver Hansen, direktør i Danmarks Ishockey Union (DIU).

- AaB går tilbage til kerneforretningen, og det er fodbold. De har skilt sig af med håndbold, og nu skiller de sig af med deres college og ishockey.

- Jeg kan kun konstatere, at de meldinger, vi får, er, at de kommer ud med et nul-resultat på ishockey-fronten. Det er selvfølgelig ikke noget, der bidrager til fodboldforretningens drift, men det er fodbold-virksomheden, der er kommet ud med det store underskud.

- Hvis man havde en god og sund fodbold-forretning, ville dette heller ikke have været nødvendigt, siger Enver Hansen.

Han er sikker på, at ishockey-holdet i Aalborg finder en ny ejer, så der også i næste sæson er et hold fra Aalborg med AL-Bank Ligaen.

- Opgaven for os og dem, der sidder i ejerkredsen i Aalborg, er at finde nye ejere, så sporten kan føres videre i Aalborg.

- Vi har brug for Aalborg, og jeg er sikker på, Aalborg nok skal finde en konstruktion, så ishockeyen fortsætter deroppe, og de spiller med i næste sæson. Der er allerede en fantastisk flot arena i byen, fortæller Enver Hansen.

Direktøren ser ikke lukningen af AaB Ishockey som et nederlag for sporten.

- Der er ikke nogen ishockeyklubber, som laver kanonoverskud. Det, der sker i Aalborg, har intet med ishockey-økonomi at gøre. Det har noget med fodbold-økonomi at gøre, siger Enver Hansen.

AaB Ishockey indtager for tiden en femteplads i ligaen.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 18

Sektionsforsiden lige nu

Mest læste Sport

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
16-05-2012
Læs mere