UNGE: Forsommerens sultestrejke på udstillingsstedet Rønnesbækholm i Næstved henledte opmærksomhed på, at der ikke foregår ordentlig betaling her. Var det kun Næstved Kommune, der fejrede sig selv, ved at optræde asocialt, var denne sag kun af lokal interesse

Af Gorm Spaabæk

Kirkevej 21 , 9330 Dronninglund gormspaabaek @mail.dk

www.gormspaabaek.dk

Det er ikke tilfældet, men derimod udtryk for en norm, i det kommunale kulturliv.

I Region Nord ses lignende adfærd i alle kommuner. Dels i regulære kommunale strukturer og dels i en lang række halvofficielle og kommunalt finansierede udstillings strukturer. Aktiviteter og virksomhed der lever af den råvare, billedkunstnerne producerer.

En verden, hvor der ikke betales efter tarif? Som oftest betales der slet ikke. Heller ikke udgifter ved produktion af den aktivitet kommunerne forbruger, betales der for.

Som i denne sommer, hvor man kunne opleve et kunstmuseum, hvor en flok unge og meget veluddannede billedkunstnere var rejst til, og stillede op med aktivitet.

En udstilling, hvor aktiviteten ikke blev betalt. Rejse herop og forplejning i lokalsamfund blev betalt. Så kunstnerne ku bo og arbejde uden løn, i en lille uges tid.

Den bekvemmelighedsløgn, der begrunder den form for udnyttelse er, at den kommunale kunstudstilling, er en salgsudstilling.

Teorien er, at de unge kunstnere kan sælge. At man kan hjælpe disse unge og udsatte mennesker med at sælge!

Udstillingen er slut, og købere stod ikke i kø. Det ville også være en overraskelse. Salg i den slags strukturer, er helt usædvanligt. Derfor arbejder kunstnerne ubetalt.

I det her tilfælde, lever et par af de implicerede unge mennesker af overførsels indkomster.

I den slags strukturer, hvor overførselsmidler kommer fra, ses det at udstille på et kunstmuseum, som en aktivitet, der handler om salg. Også selvom der ikke er salg.

Derfor er det ulovligt at modtage overførsels indkomster, hvis man udstiller. Gør man det alligevel, stempler man sig som selvstændig erhvervsdrivende. Og det gælder i særdeleshed, hvis man er kvalificeret og uddannet på området.

Og efter min opfattelse helt rimeligt?. Hvis altså salg var og er en seriøs mulighed. Men det er det ikke.

At arbejdsløshedskasse og socialkontor tænker sådan, vil også være OK, hvis det kommunale skuffeselskab, der driver det her, betalte en reel pris, for det man får.

At aktiviteten blev finansieret, omkostninger betalt og løn til de unge kunstnere. Som et minimum i den periode hvor udstillingen foregår. At det var en reel mulighed at de implicerede kunstnere kunne melde sig i beskæftigelse, i den periode, hvor de unge kunstnere arbejder, i den kommunale struktur.

Men nej ?Lokalsamfund får helt gratis den kulturelle aktivitet, og den synlighed man gerne vil ha. Og betaler ikke for det man får, selvom aktiviteten bygger på ulovligheder

Her er det så, at jeg kommer til at tænke på kvindehandel. Hvor praksis er, at udvise de udsatte kvinder, hvis det opdages. At man straffer ofrene, i stedet for dem, der lukrerer på denne adfærd.

Ligedan for de her omtalte unge kunstnere. Bliver det her en sag, vil den kommune der har benyttet sig af ubetalt arbejdskraft, ikke blive straffet. Det bliver de unge kunstnere, der udnyttes i kommunalt regi derimod. Både bøde og tilbagebetaling.

Print artikel

Visninger: 16