LOVGIVNING: Efter en hård uge endte kampene på den enorme politiske slagmark.

Nemlig Europa-Parlamentets sæde i Strasbourg, hvor vi parlamentarikere vedtager EU's lovgivning.

I denne uge stemte vi om Parlamentets holdning til en handelsaftale med Indien til en værdi af svimlende 1.200 milliarder kroner, som i værste fald kan betyde døden for mange syge mennesker i fattige lande. Desuden satte vi spot på lobbyisters korruption og oliepenge til fiskeriet.

FOR NOGEN tid siden afdækkede en britisk avis, hvordan fire medlemmer af Europa-Parlamentet var villige til at modtage bestikkelse fra lobbyister til gengæld for at lave lovgivning på bestilling. Det vil Parlamentet ganske enkelt ikke acceptere. Det skader tilliden til EU, og i denne uge vedtog vi så vores modtræk:

Alle 15.000 lobbyister i EU skal registreres og leve op til et strengt kodeks for, hvordan man må opføre sig. Det er et kæmpeskridt i den rigtige retning. Lobbyisme er nemlig ikke som sådan en dårlig ting, for lobbyisterne kommer jo fra organisationer, som det er en god idé at lytte til, når man lovgiver. Lige fra fagbevægelser til arbejdsgiverne over UNICEF og forbrugerbevægelsen, Stop Spild af Mad. Men vores møder skal foregå i total åbenhed. Åbenhed er nemlig det bedste våben mod korruption.

HVOR MANGE mennesker skal dø, for at vi skal tjene kassen? Spørgsmålet er lidt af en kliché, men sjældent bliver det så konkret som med den handelsaftale, som EU forhandler med Indien.

Det er nemlig klogt og godt at få mere frihandel med fremadstormende økonomier som den indiske, der lige nu konkurrerer med Kina om at blive fremtidens nye supermagt.

Det vil give mange penge i kassen hos både Europa og Indien. EU regner med, at både eksport og import vil stige hos begge parter til i alt 1.200 milliarder kroner.

Men samtidig kan det betyde døden for rigtigt mange fattige mennesker. Aftalen vil nemlig betyde stigende priser på generisk medicin (kopi-medicin), som Indien er verdens største producent af.

Derfor stemte Parlamentet for en resolution, der siger til EU-Kommissionen, at den lige så godt kan glemme det krav. For det er i sidste ende Parlamentet, der skal godkende aftalen.

I EU ER det ulovligt at give statsstøtte til et erhverv. Det forvrænger nemlig konkurrencen, fordi et erhverv med støtte i ryggen kan tilbyde sine varer til en lavere pris.

Ikke desto mindre stemte Parlamentet for, at man kan give endnu mere statsstøtte til fiskeriet. Og begrundelsen var helt i gennem tosset: De stigende oliepriser udgør en trussel mod erhvervet. Men oliepriserne påvirker jo rigtigt mange erhverv, så hvorfor skal fiskeriet have ekstra hjælp?

Desuden har pengene kun været tænkt som en redningskrans, der kunne kastes ud ved ekstraordinære ulykker. Landene har nemlig kunnet give op til 225.000 kroner til hver fisker over tre år. I Danmark har vi kun brugt muligheden én gang. Det var dengang bornholmske fiskere stod til at gå fallit, fordi øens laks var blevet forgiftet med Dioxin.

Alligevel ville flere middelhavsnationer have hævet grænsen til 450.000 kroner per fisker. I praksis bliver det næppe til det helt store.

For EU-kommission er imod og som min græske kollega Kriton Arsenis bemærkede: De sydeuropæiske lande har ikke råd til at give støtten, og de nordeuropæiske vil ikke gøre det af princip.

OLE CHRISTENSEN er medlem (S) af Europa-Parlamentet.Bor på Ole Langes Vej 34 i Brovst. Hjemmeside: www.oleeu.dk.

Print artikel

Visninger: 7