ØSTERILD: Vi er i disse dage vidne til starten på nyere tids største landskabsvandalisme,
ØSTERILD: Vi er i disse dage vidne til starten på nyere tids største landskabsvandalisme, nemlig placeringen af et industrianlæg af enorm udstrækning i alle tre dimensioner i et af de sidste uberørte naturområder i Danmark - nemlig Østerild og Hjardemål Klitplantager.
Meget dygtigt har politikere, Naturstyrelsen og en enkelt DMU-forsker med særlig interesse for klitheder og overdrev forsøgt at give indtryk af, at man har igangsat et vældigt naturgenopretningsprojekt, og behændigt undgået at nævne, at der over disse skove og klitheder om få år vil tårne sig syv gigantvindmøller på 250 meters højde samt et virvar af måle- og lysmaster med tilhørende barduner.
Ganske som Naturstyrelsens personale med skovrider Ditte Svendsen og den projektansvarlige Claus Rasmussen i spidsen er DMU-forskeren Rasmus Ejrnæs jobmæssigt afhængig af statsmidler, så uvildigheden er det nok så som så med.
Man hævder, at omdannelsen af skov til klithede vil være en naturmæssig gevinst. Ja, man får næsten det indtryk, at ved at fjerne 266 ha + 45 ha "aflastningsskov" - i alt 311 ha skov - og erstatte den med klithede og andre lysåbne landskabstyper, vil man tilføre naturen i Thy noget nyt og sjældent.
Dette er ingenlunde tilfældet. Af Thy-distriktets ca. 31.000 ha udgør skov den ene halvdel og åbne arealer den anden halvdel - heraf klit og hede ca. 10.000 ha.
På landsplan er der ca. 50.000 ha klithede, så et par hundrede ha fra eller til er nok ikke afgørende. Naturstyrelsen burde derimod koncentrere sig om at bevare de eksisterende heder, hvilket i sig selv er en næsten umulig opgave. Truslen mod hederne kan netop i disse dage nemt iagttages, idet græsarten bølget bunke, som mange steder dækker store dele af klithederne, netop nu blomstrer og frembyder et betagende syn, som næppe lader et blomstrende lyngtæppe noget efter i skønhed. Men en hedeplante er det ikke. Derimod er den et sikkert tegn på, at heden er på vej mod næste stadie i dens naturlige udvikling, som er græsslette.
Man forsikrer, at nye skove, som samlet udgør et større areal end det fældede, vil være af langt højere kvalitet end den nuværende nåletræsdominerede skov. Dette er rent bedrag. Hvordan kan småskove - sikkert med hjemmehørende løvtræer - på nypløjet landbrugsjord erstatte det skovklima og den skovnatur, der er skabt i løbet af de sidste 100 år? I den nye driftsplan fra 2007 er der da heller ikke nogen indikation på, at man i Naturstyrelsen er led og ked af skovens tilstand. Det hedder:
"3.1 Landskab
Der planlægges ikke rydning af større skovbevoksede arealer i Østerild Plantage. Plantagens ydre grænser vil forblive, hvor de er i dag, og de landskabelige forandringer vil man skulle søge i en ændret skovstruktur samt i udvidelse af en del moser og sletteområder. Dette vil styrke områdets skovkarakter, men give større variation end i dag."
En skånsom successiv ændring af den eksisterende storskov med et større indslag af løvtræer vil være en langt større miljømæssig gevinst end spredte nyplantede klatskove.
Hele Østerild-Hjardemål-skovkomplekset udgør et sammenhængende naturareal på ikke mindre end 4600 ha, heraf 3200 ha skov.
Det såkaldte Wilhjelm-udvalg fastslog i dets rapport fra 2001, at en af de væsentligste mangler ved den danske natur var det iøjnefaldende fravær af store sammenhængende naturområder.
Her går man den modsatte vej og smadrer et sjældent storladent landskab med et gigantisk industrianlæg.
Afslutningsvis vil jeg fremlægge uddrag af konklusionen i en uvildig rapport udarbejdet af FN - organisationen FAO (M.L. Wilkie, 2002).
Her hedder det (min oversættelse): "De fleste af klitplantagerne har nu udviklet sig til varierede skovlandskaber med en lang række plante- og dyrearter ? disse plantager spiller en vigtig rolle i bevarelsen af den biologiske diversitet.
Plantager anses ofte for at have begrænset biologisk diversitet, dog viser netop disse plantager (i Thy), at med tiden og med omhyggelig forvaltning kan disse plantede skove udvikle sig til artsrige økosystemer."
Så stop den hykleriske snak om naturgenopretning og stands den vanvittige industrialisering af et storslået - i dansk sammenhæng enestående - sammenhængende naturområde.
-
Print artikel
Visninger:
6