unik: Kvinden i grav nummer fire fra Fyrkat skal spille central rolle i formidling af levende vikingetid i Hobro

HOBRO: I en montre under skråvæggene på førstesalen af Hobro Museum ligger skattene fra grav nummer fire fra gravpladsen uden for Fyrkat-borgen. Det drejer sig om helt unikke efterladenskaber fra en usædvanlig kvinde, der blev begravet på en gravplads uden for ringborgen omkring år 980. Hun har været en af de sidste hedninge, en troldkvinde eller en vølve, som det hed dengang.

Hun var 170 cm høj, 40-50 år gammel og muligvis af anden etnisk oprindelse end dansk, som det hedder på nudansk.

Med sig i graven har hun et kostbart dragtspænde fra Gotland og et hængesmykke fra Rusland. Hun har fået frø af bulmeurt, uglegylp og en underkæbe fra et svin med sig og har brugt noget så flippet som ringe på tæerne.

Hun har haft et skrin, hvor kun beslagene er tilbage. Der er en saks (som Vølver kunne klippe livstråden over med), og hun har været i en kostbar dragt med indvævede tråde af guld.

I alt er der registreret 157 genstande fra netop hendes grav, der blev afdækket i 1954,

Der er krukker og bøtter, en lillebitte kongekrone og en ring, som ingen kan få på noget som helst samt et spyd - hidtil tolket som et stegespid.

Heksen fra Fyrkat fyrede i 2004 op under nu afdøde forfatter, Ebbe Kløvedal Reichs fantasi, og hun blev hovedperson i årets Fyrkatspil, hvor historiker og arkæolog Else Roesdahl, der selv har gravet på Fyrkat sagde god for den historiske sandsynlighed.

For to år siden blev fundene fra grav fire venligst udlånt til et forskningsprojekt på Nationalmuseet, der bagefter gerne ville låne troldvindens sager til en særudstilling. At særudstillingen bagefter skulle en smut til England, hvor der også var en forsker, der blev forgabt i de usædvanlige fund, var sådan set ikke meningen.

Nu er Fyrkat-vølvens sager tilbage på Hobro Museum, hvor også de andre Fyrkat-fund opbevares, men her har de ikke blivende sted.

- Går det hele, som vi håber, kommer kvinden fra grav nummer fire til at spille en central rolle i det nye Fyrkat Museum, fortæller museumsdirektør Lars Christian Nørbach.

Som hun har forhekset, da hun levede, fortryller hun stadig, også fagkundskaben og historieinteresserede vil elske at fabulere og diskutere ud fra netop hende.

- Den engelske forsker har bl.a. sammenlignet fundene fra Fyrkat med lignende fund fra Oseberg i Norge. Her havde en kvinde også fået en række lignende rekvisitter med sig bl.a. frø af hamp. En jernstang i hendes grav har formentlig haft samme funktion, som ?stegespiddet? fra Fyrkat, fortæller museumsdirektøren.

På gravpladsen i Sebbersund er også fundet en fremtrædende kvinde men i kristen begravelse.

- Fyrkats vølve har været en af de sidste af slagsen og er død omkring 980-90. Nye dateringer fra Sebbersund gør fundene her yngre end først antaget, og man kan da godt fabulere over, om de to kvinder har kendt hinanden, funderer Lars Christian Nørbach, før han igen sætter glaslåget på plads over klenodierne og slår et omfattende og sindrigt alarmsystem til.

Print artikel

Visninger: 51