TV2-koncert i Aalborg Kongres & Kultur Center lørdag aften imponerede NORDJYSKE's anmelder.

KONCERT

tv-2

****

- Trommer er som fingermaling. Det kan blive kunst, men det kan også ende i noget værre svineri. Nu kan I jo selv dømme...

Popmusikkens grånende eminence, Steffen Brandt, er bare i hopla. Ikke bare når han præsenterer trommeslageren Sven Gaul, men i det hele taget i sine små, lynkorte introduktioner, der glad og gerne involverer Møllehave, Gaddafi og Holger med den omvendte jakke. Og varme hilsner til tilskuere fra nøje navngivne nordjyske byer, særligt varme hilsner til dem fra Gug...

Rent musikalsk har tv-2 valgt et blandingsforhold, der ligner to tredjedele genkendelsens glæde og en tredjedel spritnyt.

Næsten alle sange fra den nyeste cd, "Showtime", ligger og sejler rundt midt i et forløb af to massive opbud af hit på hit på hit, hvor der virkelig bliver kælet for flere af de gode gamle. Ikke mindst "Hele verden fra forstanden" får fuldt pulver.

Men en del af hemmeligheden bag at holde sig på (eller i nærheden af) toppen er at sørge for at være i bevægelse og præsentere i det mindste noget af det kendte på en ny måde. Som nu den oprindeligt heftigt twang-stampende (og ikke så lidt Miss B. Haven-inspirerede) "Alt hvad hun ville var at danse" med helt nye, feminine over- og undertone, takket være den ene halvdel af kvindeduoen Sisters of Mercy.

På den ene side giver tv-2 publikum lige nøjagtigt, hvad vi gerne vil have - først og fremmest masser af plads til selv at synge med (og mon ikke publikum trak langt det meste af læsset i "Be Bab A Lula"), men på den anden side er Brandt & Co. også modige nok til at stille krav, ikke mindst om aktiv medlyt på de lidt mere sarte steder.

Hatten af for, at de første to af fire ekstranumre var fra den mere krævende ende af repertoiret, dels den nye, uhyre smukke "Vandfald", dels "Læg mig nu ned" fra det lidt underkendte værk "Amerika", her sat fint på plads med hjælp af Aalborghus Gymnasiums Kor, der var med i tre numre, men trængte bedst igennem hér.

Selve lyden var et problem ved at være for mudret - og billederne på bagtæppet var én stor gåde. Sidst - efter "For dig ku' jeg gøre alt" - var det gennemgående tema noget med tog, her var der frit slag blandt gamle fotografier og små filmstumper. Besynderligt at se klip fra Carl Th. Dreyers "Jeanne d'Arc" til tonerne af "Som i himlen". Og Charlie Chaplins "Diktatoren" til tonerne af "Rio".

Alt i alt - og på tværs af den noget mudrede lyd - endte fingermalingen dog væsentligt tættere på kunst end svineri, takket være et solidt sammenspillet orkester, der ikke kan undgå at imponere. De fire har trods alt spillet sammen siden midten af 70'erne - uden at man kan spore så meget som tilløb til metaltræthed.

Ove Nørhave

ove.noerhave@nordjyske.dk

tv-2 i Aalborg Kongres & Kultur Center lørdag aften

Print artikel

Visninger: 51