Billedhuggere i dialog

Ingvar Cronhammar på sin urgule havebænk midt i udstillingen på Vendsyssel Kunstmuseum.
Ingvar Cronhammar på sin urgule havebænk midt i udstillingen på Vendsyssel Kunstmuseum.

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

UDSTILLING: Vendsyssel Kunstmuseum lægger rum til dialog mellem to store skulpturer af de to store skulptører Cronhammar og Stræde

Det er to kæmpe-skulpturer, der går i dialog med hinanden på den nyeste særudstilling på Vendsyssel Kunstmuseum. Der står to vægtige billedhuggere bag dem, nemlig Ingvar Cronhammar og Morten Stræde.

Udstillingen hedder Ideal. Ordet kan være enten dansk, engelsk eller tysk. Afhængigt af, hvordan vi udtaler det. Denne gang skal det udtales på tysk, for udstillingen hedder "Ein Gespräch" som undertitlen.

- Engelsk er blevet sådan nutidens kunstsprog, men den tyske klang er bedre. Og det giver et helt andet tolkningsramme, når det er et tysk ord.

Billedhuggeren Mortens Stræde står i det store, høje rum på Vendsyssel Kunstmuseum og forklarer. To store skulpturer har indtaget hele rummet i en nøje tilrettelagt opstilling. Resultatet har været undervejs i mange år. Fire helt præcist.

- Det var til Akademiets årsfest for fire år siden, at Ingvar og jeg blev enige om at lave noget sammen. Vi har mange fælles interesser, men er også uenige om rigtig mange ting, siger Morten Stræde.

Han fortæller, at kunsthistorikeren Lennart Gottlieb allerede i 90'erne sagde, at de to billedhuggere havde meget tilfælles.

- Visse vasse, sagde jeg bare. Men han havde set det, havde han.

Nu står der i hvert fald en rød og en blå skulptur i salen, hvis gulv er dækket af diagonalt skåret sort, helt mat gummitæppe, som brydes af tre spejlblanke parallelogrammer.

Gummitæppet, som man kun må betræde med futter på, giver et overraskende plus til udstillingen.

- Vi havde slet ikke tænkt på den lugt. Men det giver udstillingen en ekstra dimension med sådan en garagelugt, siger Ingvar Cronhammar.

Hans skulptur er den røde. En mega-tung skulptur på fire fødder. Det ligner et musikinstrument eller et møbel med to store skiver på, men mellem skiverne er en lille landsby. Under fladen er der fyldt med spidse pyramider.

- Hvad det betyder? Det ved jeg da ikke. Hvis jeg kunne forklare det, ville jeg skrive tre A4-sider. Men det kan jeg ikke - det er dér kunsten tager over, forklarer Ingvar Cronhammar.

Han har kaldt sin skulptur "We saw that, didn't we".

Morten Stræde har kaldt sin skulptur "Geist", som betyder spøgelse eller ånd. Han forklarer, at han har benyttet en særlig form til sin figur.

- Jeg har lavet den af trekanter, som dem man benytter ved den såkaldte stealth-teknik. Den man anvender ved fly, så de ikke kan ses på radaren. Det gør, at den er fysisk nærværende, men alligevel nærmest usynlig, forklarer Morten Stræde.

Det usynlige understreges af den mørke natblå farve.

På siden af figuren sidder en cirkel, hvori der svæver skyer.

- Det er en hilsen til barokken. Skyerne gør den stabile form ustabil, forklarer Morten Stræde.

"Ideal - Ein Gespräch" kan ses i Hjørring frem til 21. august. Senere skal den vises i København og Odense.

I Hjørring er udstillingen udvidet med andre værker, så hele stueetagen omfatter kunst af Morten Stræde og Ingvar Cronhammar. Der er tre lokaler - det første er med Morten Strædes værker, nummer to en blanding med en gul bænk af Cronhammar og en skulptur af Stræde og det tredje er Cronhammars værker.



BLÅ BOG: Ingvar Cronhammar





Født 1947 i Hässelholm, Sverige.

1968-1971: Århus Kunstakademi.

1990-1995: Afdelingsleder på Billedhuggerskolen, Det Fynske Kunstakademi.

Repræsenteret på en række kunstmuseer i ind- og udland.

I 2009 afleverede han skulpturen "I give You my word", købt af ENV Hjørring. Den er opstillet ved ENV tæt på Løkkensvej.

Bosat i Herning.





BLÅ BOG: Morten Stræde





Født 1956.

1978-1985: Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

1994-2003: Professor i billedhuggerkunst på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Medlem af Kunstnersamfundet.

1993-1999: Medlem af Kunstnersamfundets jury.

Repræsenteret på en række museer i ind- og udland. Har modtaget en række legater og anerkendelser. Blandt andre Eckersberg medaljen, Thorvaldsen medaljen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.



fakta





Udstillingen er en dialog mellem billedhuggerne Ingvar Cronhammar og Morten Stræde.

Den åbner lørdag 28. maj klokken 15.

Den åbnes af forfatteren Peter Laugesen.

Der udgives en publikation til udstillingen, skrevet af kunsthistoriker Anders Troelsen.

Udstillingen kan ses frem til 21. august.

Samtidigt kan man se nye værker af Trine Pedersen på udstillingen "Rumrejse".

Museet er åbent alle dage mellem 11 og 16.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 79

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
21-05-2012
Læs mere