KUNSTBOG:

Tania Ørum:

"De eksperimenterende tressere - kunst i en opbrudstid".

Tania Ørum har selv været en del af det miljø, som hun beskriver. Det kan selvsagt ses som både en fordel og en ulempe. Her synes det dog hovedsageligt set som en fordel.

For der, hvor bogen rent sprogligt lever mest, er netop i anekdoterne - enten hendes egne, eller nogen hun har støvet op i sin seriøse forskning. Det er et videnskabeligt værk med dertilhørende sprog og stil.

Og har man ikke nogen forudsætninger i forhold til tiden og emnerne, så vil mange sikkert have svært ved at følge med, men, som allerede nævnt, eftersom værket er fyldt med underfundige kig ind i inderkredsen af kunsten dengang og ofte ret morsomme beskrivelser af forskellige former for eksperimenterende kunst, bliver det akademiske mindre tungt og lettere fordøjeligt.

Værket er delt, så tiåret har tre afsnit: "De tidlige tressere", "Midttresserne" og "De sene tressere", og via de tre afsnit ses der på udviklingen i den eksperimenterende kunst, og det lige fra de æstetiske eksperimenter til den politisering af kunsten, der fandt sted i slutningen af 60?erne og begyndelsen af 70?erne.

Tania Ørum har samlet en nærmest fuldstændig dokumentation af, hvad Eks-skolens kunstnere foretog sig dengang. Det er noget af en bedrift. Eks-skolen, Den Eksperimenterende Kunstskole er det altdominerende centrum i denne omfangsrige dokumentation.

Et af hendes ærinder er at påvise, at Eks-skolen repræsenterer en selvstændig dansk udvikling, der ikke, som en senere generation har antaget, lægger sig op ad den amerikanske. Den er intet ekko af den amerikanske, den er en parallel udvikling med egne forudsætninger og et selvstændigt forløb og snarere er den inspireret at den russiske avantgarde.

Dernæst vil hun vise, at den danske avantgarde bærer den ægte avantgardes kendetegn. Med henvisning til den tyske litteraturhistoriker Peter Bürger beskriver hun avantgardens forskellige stadier: fra en kritik af kunstværket til en kritik af kunsten som institution og videre til en kritik af samfundet og endelig til en revolutionær proces, sådan som Eks-skolen bevægede sig mod et æstetisk nulpunkt og hvorfra der skulle finde en udrensning af alle overflødige elementer og alle metafysiske overbygninger fra kunsten sted, så kunsten på ny kunne/kan få betydning ved at indgå i en samfundsmæssig og politisk sammenhæng.

I indledningen til værket "De eksperimenterende tressere - kunst i en opbrudstid" skriver hun, at det er manglen på forskning og dokumentation af perioden, der har fået hende til at skrive bogen. Hun mener, der findes mange myter og historier om 60'erne, om hippiekulturen og avantgardekunsten, men ikke alle historier er lige virkelighedstro.

Desuden mangler der, ifølge Tania Ørum, forskning omkring tiden forud for 60'erne og betydningen af 60'ernes eksperimenter for eftertiden. Men den mangel har hun nu selv på fornem vis rådet bod på. Og mon ikke værket bliver et standardværk, når fremtidige forskere skal grave videre i perioden, hvor flere af de kunstnere fra dengang nu er etablerede og fylder på kunstscenen.

Tania Ørum har en smittende begejstring for sit emne, som er vigtig, som et grundlag til en forståelse af, hvor den danske kunstscene er henne i dag og hvorfor den er der, hvor den er.

Troels Laursen

kultur@nordjyske.dk

Tania Ørum: "De eksperimenterende tressere - kunst i en opbrudstid".

760 s., 499 kr., Gyldendal

Print artikel

Visninger: 181