S�g

Thylejren vakt til lysende live

27. oktober 2011 04:00
Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Bog

Peter �vig Knudsen: Hippie 1. Tre �r og 74 dage, der forandrede Danmark.

"For 25.000 deltagere og 100.000 uindbudte g�ster kom Thylejren til at st� i samme forklarede erindringslys som Genforeningen 1920 og Befrielsen 1945 for generationerne bagud".

Da forfatteren Poul Hammerich vurderede h�ndelserne i Thy sommeren 1970 p� ti �rs afstand, var han ikke i tvivl om betydningen: �n af de tre mest skels�ttende begivenheder i Danmark i det tyvende �rhundrede.

Nu, mere end 40 �r efter, kan det v�re lidt sv�rere at forst�. Thylejren eksisterer for s� vidt stadig, nu som den permanente Fr�struplejren, men de f� beboeres n�jsomme tilv�relse i hjemmeflikkede hytter er m�ske ikke lige d�t, man forbinder med de oprindelige dr�mme om Det Nye Samfund.

Hvad man m�tte have glemt - og en ny generation af unge m�ske slet ikke har vidst - bringer forfatteren Peter �vig Knudsen nu til lysende live igen i et brag af en bog.

Og det st�r klart, at Poul Hammerich s� rigtigt. Thylejrens symbolv�rdi var st�rk og varig. P� godt og ondt.

"I Thy skulle der v�re tid til at eksperimentere med helt nye m�der at leve sammen p�, uden borgerlige normer, autoriteter og ledere. Det skulle v�re det sted, hvor man oph�jede �jeblikket og f�llesskabet til den h�jeste autoritet. En afpr�vning af det gode i mennesket".

Det var den vision Thy-lejrens centrale initiativtagere, Henning Prins, Leif Varmark og Leo Jespersgaard, formidlede i tiden inden, her i T�mrer-Claus' gengivelse. Det var den vision, der fik ham selv til at pakke elguitaren og v�rkt�jskassen og drage til Thy for at v�re med fra start. "Jeg havde aldrig v�ret p� de kanter f�r, og blev �jeblikkeligt forelsket".

Visionen kom ikke ud af den bl� luft, Tids�nden var formet af hippiebev�gelsens slagord, musik og eksperimenter med sig selv, hinanden og stoffer i San Francisco 1967. Og John Lennon havde v�ret p� skolemanden Aage Rosendal Nielsens "� Verdensuniversitet" i Thy om vinteren, og kollektivbev�gelsens og slumstormernes milj�er var allerede etableret.

Men Peter �vig Knudsen tr�kker linjer endnu l�ngere tilbage: til mellemkrigs�renes danske venstrefl�j. Det var en gammel Spaniens-frivillig og senere frihedsk�mper i Danmark, Leo Kari, der selv tilb�d gruppen bag Thy-lejren, at de kunne k�be hans g�rd i Fr�strup til form�let. Og b�de Henning Prins og Leif Varmark h�stede deres f�rste aktivist-erfaringer i 60'ernes atommarcher med digteren og h�jskolel�reren Carl Scharnberg fra Vr� i spidsen.

Op til 1970 var de veletablerede politiske bohemer, kendte i det k�benhavnske natteliv. "Venstrefl�jens par. nr. 7", skrev dagbladet Informations Lasse Ellegaard.

I dag kan man undre sig: hvordan det kunne f�nge? Hvordan kunne de virke s� overbevisende? Men de kunne. Bogen fort�ller, hvordan det lykkedes de to at rejse de f�rste penge til lejren: I marts 1970, efter endnu en nat p� v�rtshuse gik de ind i Landmandsbanken p� Nytorv i K�benhavn, henvendte sig ved kassen og bad om at l�ne 50.000 kroner til en sommerlejr i Thy.

Henning Prins havde bare t�er i sandalerne, en forvasket T-shirt og lasede cowboybukser, Leif Varmark matchede ham. Men det lykkedes b�de at f� et m�de i stand med en chef og et l�netilsagn, forudsat at de kunne skaffe kautionister. Ogs� det lykkedes. Nogle af venstrefl�jens st�rke profiler skrev under, bl.a. designeren Ib Drasb�k, kunsterne Bj�rn N�rgaard, Leif Panduro og Jesper Jensen og politikeren Preben Vilhjelm.

Beretningen illustrerer den karisma, der har st�et omkring de centrale figurerer bag Thylejren - og der kommer masser af eksempler gennem bogen, ikke alle venlige. Men den er ogs� et eksempel p� Peter �vigs Knudsens styrke som dokumentarist: vi f�r med omfattende research beskrevet de netv�rk og relationer, som i h�j grad har v�ret med til at forme dansk samtidshistorie.

Med penge og lejrplads p� plads kunne de luftige planer tage form, og Henning Prins var ukuelig: "f�rst puster man en ballon op, s� cementerer man den indefra".

�nden hos tidens ungdom var redebon, 1000 unge var med fra f�rste dag, 4. juli 1970. Og trods skepsis var der ogs� velvilje og i hvert fald stor nyfigenhed fra det omgivende samfund. Der var damer uden t�j!

Men hvordan kunne de smukke dr�mme om et nyt, k�rligt og fredfuldt samfund knyttes an til realiteterne, som de ogs� tegnede sig p� den flade, forbl�ste mark under h�jsp�ndingsledningerne i Thy? Det var bestemt en udfordring.

Snavs - n�hja, man f�r ogs� sorte t�er og kommer til at lugte ilde p� en spejderlejr - men stofferne, alkoholen, konflikterne, jalousien, der selvf�lgelig var der, n�r visionen om fri sex blev praktiseret.

Og kriminaliteten. P� lejrens 20. dag blev supermarkedets pengekasse stj�let, hundredtusinde kroner i dagens penge, et chok for de fleste, men langtfra det eneste tyveri.

Mange af Det Ny Samfunds medlemmer savnede ogs� forst�elsen for sammenh�ngen mellem at yde og nyde - alle utopiers svage punkt. Initiativgruppens praktiske n�glefigur, Preben Maegaard, erkl�rede rent ud overfor en kvindelig lejrdeltager: "tag en skovl og grav selv vandr�rene ned, hvis du vil have vand i lejren".

Hurtigt stod det klart, at alle det gamle samfunds problemer flyttede med ind, og undervejs gennem bogen holder Peter �vig Knudsen en effektiv dramaturgisk motor i gang:

Aktivisten Peter Louis-Jensen, der tidligt er p� konfrontationskurs med initiativtagerne, ikke mindst "Prins Henning", beslagl�gger en nat lejravisens duplikator og s�tter sig p� kommunikationen.

Men det er kun optakten. Vi ved jo, hvor galt det endte: Bes�ttelsen af Hjardem�l Kirke.

Den fulde historie herom f�lger i bind 2.

Men undervejs har 25.000 fortrinsvis unge alts� ogs� haft en dejlig Summer of Love.

De spraglede ideer kunne dog lige s� lidt som den militante venstrefl�js dogmer og revolutionsretorik tjene som fundament for noget nyt b�redygtigt samfund. Men som inspiration for forandringer og normskred i det gamle samfund er der ingen tvivl om betydningen.

Mere fremgang havde n�vnte Preben Maegaard i �rene derefter med sit eget projekt, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, som en katalysator for den udvikling.

Det kan s� ses som en historiens ironi, at der netop i Thylejrens n�rmeste nabolag i disse m�neder forberedes et testcenter for k�mpevindm�ller - mens demonstranter, der i p�faldende grad ligner �ndelige �tlinge af Det Ny Samfund fors�ger at stoppe det.

Egon Kj�ller

egon.kjoeller@nordjyske.dk

Peter �vig Knudsen: Hippie 1. Tre �r og 74 dage, der forandrede Danmark.

Gyldendal. 528 sider, 349 kr.

Udkommer i dag - ogs� som lydbog, e-bog og app via www.hippienu.dk

Print artikel

Kommenter denne artikel

28. okt 2011 kl. 08:42 Michael Perlmutter

L�s/besvar

Der refereres fra Peter �vigs bog i anmeldelsen, at der skulle have opholdt sig 25.000 mennesker p� een gang i Thylejren 1970 hvilket er helt hen i vejret. Der er helt sikkert kommet et nul for meget p�! En form for bevis er filmen "Sk�ve Dage i Thy" fra Obel Film der blev optaget i sommerlejren 1970 hvor det fremg�r helt tydeligt at der IKKE er det vildt store antal deltagere. Jeg forst�r ikke helt meningen med at mytologisere og overdrive antallet af deltagere - eller hvorfra Peter �vig har sine oplysninger desang�ende! Jeg har skrevet til ham i den anledning flere gange uden at han har svaret! Mvh. Michael Perlmutter. www.michaelperlmutter.dk

L�s/besvar

30. okt 2011 kl. 18:19 Veebee

L�s/besvar

Goddag hr. Perlmutter, S� vidt undertegnede kan se, st�r der "op mod 30.000 deltagere i l�bet af de 74 dage", ikke, at der var s� mange p� en gang! Mvh.

L�s/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 46

Sektionsforsiden lige nu