Thylejren vakt til lysende live


  • 27. oktober 2011 04:00
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Bog

Peter Øvig Knudsen: Hippie 1. Tre år og 74 dage, der forandrede Danmark.

"For 25.000 deltagere og 100.000 uindbudte gæster kom Thylejren til at stå i samme forklarede erindringslys som Genforeningen 1920 og Befrielsen 1945 for generationerne bagud".

Da forfatteren Poul Hammerich vurderede hændelserne i Thy sommeren 1970 på ti års afstand, var han ikke i tvivl om betydningen: én af de tre mest skelsættende begivenheder i Danmark i det tyvende århundrede.

Nu, mere end 40 år efter, kan det være lidt sværere at forstå. Thylejren eksisterer for så vidt stadig, nu som den permanente Frøstruplejren, men de få beboeres nøjsomme tilværelse i hjemmeflikkede hytter er måske ikke lige dét, man forbinder med de oprindelige drømme om Det Nye Samfund.

Hvad man måtte have glemt - og en ny generation af unge måske slet ikke har vidst - bringer forfatteren Peter Øvig Knudsen nu til lysende live igen i et brag af en bog.

Og det står klart, at Poul Hammerich så rigtigt. Thylejrens symbolværdi var stærk og varig. På godt og ondt.

"I Thy skulle der være tid til at eksperimentere med helt nye måder at leve sammen på, uden borgerlige normer, autoriteter og ledere. Det skulle være det sted, hvor man ophøjede øjeblikket og fællesskabet til den højeste autoritet. En afprøvning af det gode i mennesket".

Det var den vision Thy-lejrens centrale initiativtagere, Henning Prins, Leif Varmark og Leo Jespersgaard, formidlede i tiden inden, her i Tømrer-Claus' gengivelse. Det var den vision, der fik ham selv til at pakke elguitaren og værktøjskassen og drage til Thy for at være med fra start. "Jeg havde aldrig været på de kanter før, og blev øjeblikkeligt forelsket".

Visionen kom ikke ud af den blå luft, Tidsånden var formet af hippiebevægelsens slagord, musik og eksperimenter med sig selv, hinanden og stoffer i San Francisco 1967. Og John Lennon havde været på skolemanden Aage Rosendal Nielsens "Æ Verdensuniversitet" i Thy om vinteren, og kollektivbevægelsens og slumstormernes miljøer var allerede etableret.

Men Peter Øvig Knudsen trækker linjer endnu længere tilbage: til mellemkrigsårenes danske venstrefløj. Det var en gammel Spaniens-frivillig og senere frihedskæmper i Danmark, Leo Kari, der selv tilbød gruppen bag Thy-lejren, at de kunne købe hans gård i Frøstrup til formålet. Og både Henning Prins og Leif Varmark høstede deres første aktivist-erfaringer i 60'ernes atommarcher med digteren og højskolelæreren Carl Scharnberg fra Vrå i spidsen.

Op til 1970 var de veletablerede politiske bohemer, kendte i det københavnske natteliv. "Venstrefløjens par. nr. 7", skrev dagbladet Informations Lasse Ellegaard.

I dag kan man undre sig: hvordan det kunne fænge? Hvordan kunne de virke så overbevisende? Men de kunne. Bogen fortæller, hvordan det lykkedes de to at rejse de første penge til lejren: I marts 1970, efter endnu en nat på værtshuse gik de ind i Landmandsbanken på Nytorv i København, henvendte sig ved kassen og bad om at låne 50.000 kroner til en sommerlejr i Thy.

Henning Prins havde bare tæer i sandalerne, en forvasket T-shirt og lasede cowboybukser, Leif Varmark matchede ham. Men det lykkedes både at få et møde i stand med en chef og et lånetilsagn, forudsat at de kunne skaffe kautionister. Også det lykkedes. Nogle af venstrefløjens stærke profiler skrev under, bl.a. designeren Ib Drasbæk, kunsterne Bjørn Nørgaard, Leif Panduro og Jesper Jensen og politikeren Preben Vilhjelm.

Beretningen illustrerer den karisma, der har stået omkring de centrale figurerer bag Thylejren - og der kommer masser af eksempler gennem bogen, ikke alle venlige. Men den er også et eksempel på Peter Øvigs Knudsens styrke som dokumentarist: vi får med omfattende research beskrevet de netværk og relationer, som i høj grad har været med til at forme dansk samtidshistorie.

Med penge og lejrplads på plads kunne de luftige planer tage form, og Henning Prins var ukuelig: "først puster man en ballon op, så cementerer man den indefra".

Ånden hos tidens ungdom var redebon, 1000 unge var med fra første dag, 4. juli 1970. Og trods skepsis var der også velvilje og i hvert fald stor nyfigenhed fra det omgivende samfund. Der var damer uden tøj!

Men hvordan kunne de smukke drømme om et nyt, kærligt og fredfuldt samfund knyttes an til realiteterne, som de også tegnede sig på den flade, forblæste mark under højspændingsledningerne i Thy? Det var bestemt en udfordring.

Snavs - nåhja, man får også sorte tæer og kommer til at lugte ilde på en spejderlejr - men stofferne, alkoholen, konflikterne, jalousien, der selvfølgelig var der, når visionen om fri sex blev praktiseret.

Og kriminaliteten. På lejrens 20. dag blev supermarkedets pengekasse stjålet, hundredtusinde kroner i dagens penge, et chok for de fleste, men langtfra det eneste tyveri.

Mange af Det Ny Samfunds medlemmer savnede også forståelsen for sammenhængen mellem at yde og nyde - alle utopiers svage punkt. Initiativgruppens praktiske nøglefigur, Preben Maegaard, erklærede rent ud overfor en kvindelig lejrdeltager: "tag en skovl og grav selv vandrørene ned, hvis du vil have vand i lejren".

Hurtigt stod det klart, at alle det gamle samfunds problemer flyttede med ind, og undervejs gennem bogen holder Peter Øvig Knudsen en effektiv dramaturgisk motor i gang:

Aktivisten Peter Louis-Jensen, der tidligt er på konfrontationskurs med initiativtagerne, ikke mindst "Prins Henning", beslaglægger en nat lejravisens duplikator og sætter sig på kommunikationen.

Men det er kun optakten. Vi ved jo, hvor galt det endte: Besættelsen af Hjardemål Kirke.

Den fulde historie herom følger i bind 2.

Men undervejs har 25.000 fortrinsvis unge altså også haft en dejlig Summer of Love.

De spraglede ideer kunne dog lige så lidt som den militante venstrefløjs dogmer og revolutionsretorik tjene som fundament for noget nyt bæredygtigt samfund. Men som inspiration for forandringer og normskred i det gamle samfund er der ingen tvivl om betydningen.

Mere fremgang havde nævnte Preben Maegaard i årene derefter med sit eget projekt, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, som en katalysator for den udvikling.

Det kan så ses som en historiens ironi, at der netop i Thylejrens nærmeste nabolag i disse måneder forberedes et testcenter for kæmpevindmøller - mens demonstranter, der i påfaldende grad ligner åndelige ætlinge af Det Ny Samfund forsøger at stoppe det.

Egon Kjøller

egon.kjoeller@nordjyske.dk

Peter Øvig Knudsen: Hippie 1. Tre år og 74 dage, der forandrede Danmark.

Gyldendal. 528 sider, 349 kr.

Udkommer i dag - også som lydbog, e-bog og app via www.hippienu.dk

Print artikel

Kommenter denne artikel

28. okt 2011 kl. 08:42 Michael Perlmutter

Læs/besvar

Der refereres fra Peter Øvigs bog i anmeldelsen, at der skulle have opholdt sig 25.000 mennesker på een gang i Thylejren 1970 hvilket er helt hen i vejret. Der er helt sikkert kommet et nul for meget på! En form for bevis er filmen "Skæve Dage i Thy" fra Obel Film der blev optaget i sommerlejren 1970 hvor det fremgår helt tydeligt at der IKKE er det vildt store antal deltagere. Jeg forstår ikke helt meningen med at mytologisere og overdrive antallet af deltagere - eller hvorfra Peter Øvig har sine oplysninger desangående! Jeg har skrevet til ham i den anledning flere gange uden at han har svaret! Mvh. Michael Perlmutter. www.michaelperlmutter.dk

Læs/besvar

30. okt 2011 kl. 18:19 Veebee

Læs/besvar

Goddag hr. Perlmutter, Så vidt undertegnede kan se, står der "op mod 30.000 deltagere i løbet af de 74 dage", ikke, at der var så mange på en gang! Mvh.

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 46

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
21-05-2012
Læs mere