Andres helte

Jørgen Sehested, godsejer på Broholm på Østfyn, idømt 12 års fængsel for landsskadelig virksomhed. Børge Outze mente, Sehested i et andet århundrede ville være blevet henrettet.
Jørgen Sehested, godsejer på Broholm på Østfyn, idømt 12 års fængsel for landsskadelig virksomhed. Børge Outze mente, Sehested i et andet århundrede ville være blevet henrettet.

Relaterede billeder

  • 18. januar 2012 09:24
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

BOG

Søren Billeschou Christiansen & Rasmus Hyllested: "På den forkerte side"

Forleden skrev vi her på siden om en af de store helte fra Danmark under besættelsestiden, sabotøren Brandt alias Børge Thing. Han har altid været populær.

Ganske anderledes forholder det sig med hovedpersonerne i denne bog "På den forkerte side". Titlen fortæller alt.

En af de første landssvigere, der udgav sine erindringer, var Olaf Nielsen, der i "Slettet af rullen" udøvede overvældende selvkritik. Nogle vil mene, det var ærligt, andre vil sige, han ikke turde andet.

Den diskussion vil føre for vidt her, men tydeligt er det i hvert fald, at offentligheden ikke har villet acceptere - ikke har villet høre på dem fra den forkerte side.

I 2007 udkom det vægtige værk "Over stregen", redigeret af John T. Lauridsen. Det fortalte en lang række landssvigeres historier. Dagens forfattere bidrog hertil med artikler, der nu videreudvikles og perspektiveres med denne bog. Den behandler i seks kapitler seks personers roller under og vigtigst efter besættelsen. Hertil føjes et par afsnit om synet på landssvigere og om retsopgøret.

Svend Koefoed-Jensen var aktiv i "Landsforeningen af 6. Maj", som søgte at organisere alle, der havde været på den forkerte side, store som små fisk, civile som militære. Foreningen har hidtil været stedmoderligt behandlet, og det er derfor interessant læsning.

Landssvigermiljøet blev efter krigen sit eget. Det blev et parallelsamfund, hvor man mødtes for - ja for at skjule sig. En der dog ikke skjulte sig, var denne Koefoed-Jensen. Han var meget national i 1930'rne og konservativ, en baggrund han delte med mange nazister.

Erik Lærum var drivkraften bag "Dansk Frontkæmperforbund", der arbejdede for rehabilitering af de østfrontfrivillige.

Aksel Olesen udgav bladet "Revision", og Ejnar Jørgensen etablerede mindelunden for faldne kammerater. Mange nazister fortrød. Vagner Kristensen gjorde ikke. Han vedblev at være og er stadig nazist.

Disses og andres historier fortæller de to historikere i denne anbefalelsesværdige bog, hvor hovedinteressen - efterkrigstiden - er velvalgt og vigtig, ligesom den lægger op til flere detailstudier.

Per Pilekjær

kultur@nordjyske.dk

Søren Billeschou Christiansen & Rasmus Hyllested: "På den forkerte side"

308 sider, ill., 299,95 kr., Aarhus Universitetsforlag

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 27

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
21-05-2012
Læs mere