En million skakbrikker er i aktion i dag

  • 10. februar 2012 03:30
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Skolernes Skakdag overgår sig selv, når 6500 elever på 55 skoler skal dyste i blandt andet actionskak.

Det bliver den største skoleskakbegivenhed nogensinde i Danmark, når Skolernes Skakdag løber over brættet fredag.

6500 elever, 30.000 skakkampe og cirka en million skakbrikker kommer i spil, når 55 udvalgte skoler i Syd-, Vest- og Nordjylland dyster i blandt andet bondeskak og actionskak.

Men Skolernes Skakdag bliver de kommende år endnu større, lover Mads Jacobsen, generalsekretær i Dansk Skoleskak.

- Planen er, at Skolernes Skakdag skal være landsdækkende fra 2014, siger han.

Dansk Skoleskak har ambitioner om at gøre fredag før vinterferien kendt som hjernegymnastikkens dag, ligesom fredagen før efterårsferien er kendt som dagen, hvor landets skoleelever trækker i løbetøjet og får nogle kilometer i benene til Skolernes Motionsdag.

Organisationens projektkoordinator, Mai Tødsø Jensen, fremhæver, at nytænkning er med til at fange elevernes interesse for skakspillet.

- Nye sociale skakformer som actionskak, hvor eleverne dyster sammen på hold, er eleverne særligt vilde med. Ud over at det træner koncentration og samarbejde, giver det de unge mulighed for at vise kammeraterne, at de har x-faktor på skakbrættet, siger hun.

Skolernes Skakdag 2012 er et samarbejde mellem lokale skoler, Dansk Skoleskak, Fødevareministeriet og EU, der har støttet Skolernes Skakdag med 500.000 kroner.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 3

Sektionsforsiden lige nu

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
21-05-2012
Læs mere