Marinesoldater undgår straf for naziflag

  • 10. februar 2012 04:25
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

En gruppe amerikanske marinesoldater undgår at blive straffet for et billede med nazilignende symboler.

En gruppe amerikanske marinesoldater, der fik taget et billede i Afghanistan, hvor de står foran et flag med nazilignende symboler, slipper for straf. Det oplyser den amerikanske hær.

Billedet, der blev taget i september 2010, viser flere marinesoldater med et flag med nazirelaterede symboler, hedder det i en erklæring fra Camp Pendleton i Californien.

Myndighederne blev opmærksom på sagen i november 2011, efter billedet var blevet lagt ud på internettet. Soldaterne på billedet var fra 1st Reconnaissance Battalion, 1st Marine Division Expeditionary Force.

- Billedet ser ud til at være blevet taget i byen Sangin i Afghanistan, siger Mark Olivia, der er talsmand i hæren til nyhedsbureauet AFP.

I en erklæring fra hæren hedder det, at episoden blev vurderet til ikke at være racistisk motiveret. De involverede har erkendt, at symbolerne kunne misforstås, og at de ikke er et udtryk for soldaternes holdninger.

De overordnede har afgjort, at episoden ikke skal have konsekvenser for de involverede. Samtidig er alle soldater i enheden blevet mindet om, at den slags opførsel ikke vil blive tolereret, og at yderligere episoder kan blive straffet.

- Historien forbundet med disse symboler lever ikke op til vores traditioner og kerneværdier, hedder det videre i erklæringen.

I sidste måned igangsatte Pentagon en undersøgelse af en chokerende video af amerikanske marinesoldater, der urinerede på ligene af oprørssoldater i Afghanistan.

Den amerikanske forsvarsminister fordømte handlingerne i videoen som "dybt beklagelige."

/ritzau/AFP

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 0

Sektionsforsiden lige nu

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
21-05-2012
Læs mere