Dansker vil gennemføre 30 ironman i træk

Avisannonce

Annonce

Annonce

Det var ikke nok at gennemføre en 20-dobbelt ironman.

76 kilometers svømning, 3600 kilometers cykling og 844 kilometers løb i Mexico var ikke nok for ultramotionisten Kim Greisen, der i 2010 gennemførte en 20-dobbelt ironman på 21 døgn, 8 timer, 9 minutter og 28 sekunder.

I 2013 vil han gennemføre en 30-dobbelt ironman. Det betyder, at han skal svømme 114 kilometer, cykle 5400 kilometer og løbe 1266 kilometer. Det skriver ritzau.

En hård omgang

Kim Greisen er 39 år og har gennemført adskillige ironmans. Siden bedriften i Mexico i 2010 har han gennemført 15 ironmans plus det løse. Og det på trods af at kroppen var hårdt ramt efter den 20-dobbelte ironman.

- Jeg er helt på toppen igen. Fødderne var medtaget de første par måneder med store kratere fra vabler, men ellers har jeg det fint, siger Kim Greisen til ritzau.

I forbindelse med strabadserne i Mexico tabte han seks kilo og sled et par sko op, mens flere våddragter blev ædt op af klor.

Et stramt program

Inden den 30-dobbelte ironman i 2013 har Kim Greisen dog flere andre projekter. Julen bliver tilbragt i Tanzania, hvor han sammen med kæresten skal bestige Kilimanjaro, i januar skal han klatre på is i Norge, og i februar venter en udfordring, der blandt andet inkluderer havkajak i Patagonien.

Ved siden af sporten har Kim Greisner også et job. Og det kræver sit at få det hele til at hænge sammen.

- Jeg har seks ugers ferie ligesom alle andre, så al min ferie går med konkurrencer. Da jeg lavede en dobbelt ironman i Slovenien, startede jeg bilen onsdag aften og kørte hjem igen søndag morgen med to trykkede ribben. Mandag morgen var jeg tilbage på arbejde. Den slags er jeg nødt til, hvis jeg skal have det til at hænge sammen, fortæller han.

- Jeg ser ikke meget "Vild med dans" i min fritid. Vækkeuret ringer 5.15, og så træner jeg i en time. Så arbejder jeg i otte timer, og træner igen bagefter i et par timer, inden jeg kommer hjem og spiser aftensmad, siger Kim Greisen.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 83

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
20-05-2012
Læs mere