Det handler om volumen, frekvens og kvalitet. Ellers bliver du for fed.
At danskere bliver mere og mere syge af vores livsstil, er efterhånden de fleste bekendt. Men at fedme-epidemien nu læner sig op af amerikanske tilstande er sværere at fatte. Det, der for 10 år siden var en sjældenhed, er nu nærmest en normalitet hvad fedme angår. Bare tænk dig tilbage et øjeblik. Hvor mange overvægtige børn gik der i din klasse? Eller tag et kig ud i gaderne, på familie og vennekreds. Måske har alvoren ramt dig og det kan du gøre noget ved.
Volumen
Vi spiser meget mere mad end vi har brug for. Ikke bare til fester, men på daglig basis. Der skal såmænd ikke mere end en enkelt skive rugbrød for meget om dagen til, over tid, at give os nogle ekstra unødvendige kilo. Som mavesækken udvides, bliver portionerne større og større og det bliver efterhånden en (dårlig) vane og kroppen 'narres' til at tro, at der skal mere til.
Lær at skelne mellem reel sult, appetit eller lækkersult. Når du mærker spiselyst, spørg dig selv om det reelt er noget kroppen har brug for eller blot din appetit der har lyst.
Frekvens
Vi spiser for ofte. Det råd der hedder 3-6 små måltider om dagen, er for mange blevet et uafbrudt ?nipseri? i chokolade, nødder, frugt, brød og meget andet. De fleste kender situationen hvor bilen skal tankes op og ved disken ryger der lige en chokobar med. Maven får aldrig den nødvendige ro, til blandt andet at fordøje.
Er du i tvivl om du 'nipser' kan du skrive alt det du indtager på en dag eller to, ned på et stykke papir. Og giv så maven et par timers ro, 1-2 gange hver dag.
Der er altså ingen der sulter i Danmark.
Kvalitet
Kvaliteten af det vi spiser er afgørende for vores sundhed. Mad af dårlig kvalitet tilsættes ofte forskellige tilsætningsstoffer for holdbarhed og smag. Eller for at gøre livet lettere for os, så vi blot skal tilsætte saucer, brød og kagemix et skvæt vand og så er den klar. Vi byder os selv take-away, junk og fødevarer af så kummerlig kvalitet, at vi end ikke ville byde vores elskede husdyr det.
Støt økologien eller vælg naturlig mad der er så tæt på den oprindelige kilde som muligt. Mad skal dufte og smage af det det er, uanset om det er kylling, olivenolie eller sushi. På den måde vil din krop næres bedre og dine smagssanser vil være hurtigere tilfredse, ergo du spiser mindre
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
114