Mange kvinder forbinder fedtforbrænding og en slank og veltrimmet krop med timer i løbesko, på crosstrainer, cykel o.lign og bliver bekymrede når snakken falder på muskelmasse og styrketræning.
Men der er ikke noget at frygte, tværtimod. Der er alle mulige gode grunde til at komme i gang med at flytte de tung vægte, elastikker, bodybars osv. for ikke alene vil træningen give dig en slank og trimmet krop, den vil også øge din forbrænding og modvirke det naturlige 'fald' i formkurve som med tiden rammer os alle.
Vil ikke være muskuløse
Når specielt kvinder går udenom styrketræningen, er det fordi de frygter at blive 'store og muskuløse', men det er de absolut færreste det lykkedes for. Det er vi ikke hormonelt indrettede til. Derimod vil musklerne styrkes og tones og muskler fylder mere en fedt, så et par stærke lår, vil se langt slankere ud end lår med fedt - selvom vægten siger det samme. Og du vil som bonus komme af med bulet hud, deller og 'mormorarme'.
Selvsikkerhed
Muskeltræning kan desuden give dig en mere selvsikker kropsholdning, flere kræfter til at klare hverdagen med børn, havearbejde, tunge indkøbsposer og en bedre hvileforbrænding (det du forbrænder når du snorker på sofaen). Eksperter mener, at den muskelmængde du har på kroppen er den bedste indikator på din biologiske alder.
Ung som gammel, udfordre dig selv med vægttræning - sørg for at tone musklerne på en feminin måde. Et effektivt program kan gennemføres på 2-4 gange pr. uge af max. 1 times varighed. Men hverdagsaktiviteterne tæller også med. Hop, lav armbøjninger, løft skraldet ud, lav havearbejde og lad være med at give op, selv når det er tungt.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
387