Et pulsur kan være et godt redskab til at sikre den rigtige intensitet i træningen

Mange har fået et i julegave, og mange har købt det til sig selv. Et af de her pulsure, hvor man hele tiden kan følge med i, hvor hurtigt eller langsomt hjertet slår - og en hel masse andre ting for den sags skyld.

Men kan det bruges til noget i træningen, hvis man som Jeanett Schmidt vil løbe et maratonløb. Det lå ikke under hendes juletræ, men hun overvejer, om det skal ind i samlingen af nyttige elektroniske træningsdimser.

En af dem, der kan svare på det, er Bo Birk Nielsen. Han er psykolog og til daglig studiekoordinator ved pædagoguddannelsen i Aalborg. Men han er også løbetræner i Aalborg Atletik & Motion og har selv været aktiv atletikudøver i mange år.

I dag er Bo løbemotionist og løbeinstruktør og laver instruktørkurser i løb med fokus på blandt andet motivation og det psykologiske i løb.

Svaret er ja. Et pulsur kan være et effektivt redskab til at styre intensiteten i træningen. Men han tvivler på, at ret mange "almindelige" motionister bruger pulsuret til lige præcis det.

- Jeg tror, at det kun er de mest fanatiske og ambitiøse, der bruger pulsuret til at styre træningen, siger han.

Han har selv et pulsur, men har aldrig brugt det på den måde. Til gengæld har han stor fornøjelse af den indbyggede gps, der kan fortælle ham, hvor langt og hvor hurtigt han har løbet - og efter løbeturen kan han lægge oplysningerne ind på sin computer.

Bo Birk Nielsen forklarer, at med et pulsur kan man hele tiden følge med i, om man træner med den rette intensitet.

- Med et pulsur er du sikker på, at du hverken træner med for høj eller for lav intensitet, siger han.

Et problem for mange løbere er, at de løber med for høj intensitet.

- Langt de fleste ture skal ligge i det interval, der hedder 40-65 procent - eller lav intensitet. Så kunsten er at holde sig dernede. Hvis man giver den for meget gas, mister man motivationen, siger han.

Men naturligvis skal man også op i det moderate (65-85 procent) og høje (85-100 procent) område. Det er godt at træne lige på kanten af mælkesyregrænserne, for på den måde kan man flytte det punkt, hvor mælkesyren bliver et problem.

- Når du rammer en bestemt puls, peaker mælkesyreproduktionen. Og det er en rigtig god ide at komme derop og lege lidt med den grænse, for på den måde kan du flytte dine mælkesyregrænser. Og kan du skubbe grænserne, kan du løbe hurtigere. Du kan holde en højere gennemsnitlig hastighed uden at producere for meget syre, siger Bo Birk Nielsen.

- Det er det, jeg er lidt bange for, lyder det fra Jeanett Schmidt.

- At jeg giver for meget gas og brænder ud. Hvor hurtigt kan jeg løbe for at kunne holde til 42 km?

- Der kan du bruge pulsuret. Hvis du kan mærke, at du producerer mælkesyre ved f.eks. 168 slag, kan du vælge at løbe med 162 eller 163 pulsslag i minuttet. Du skal ikke lægge for hårdt ud, du skal ikke op til kanten. For du skal også være opmærksom på, at efterhånden som du kommer gennem løbet og mister væske, kræver kroppen flere pulsslag af dig. Og så er det ikke kun hastigheden, der gør, at du får flere pulsslag og dermed begynder at producere mere mælkesyre, end kroppen kan håndtere, forklarer Bo Birk Nielsen.

Print artikel

Visninger: 281