Sæt tænderne i lækre pandekager, som er lavet på sunde sager og nul sukker.
5-10 pandekager
125 gram kæmpedurummel (Kamutmel)
¼ tsk. salt
En knivspids vaniljepulver (ikke sukker)
3 store æg
2 ½ dl. kærnemælk eller samme mængde soyamælk pisket med 1 spsk. citronsaft
30 g smeltet kokosolie - og ekstra til at stege pandekagerne i
Kæmpedurummel er lidt grov og gør pandekagerne meget sprøde, men du kan også bruge almindelig fuldkornshvedemel. Kokosolien kan erstattes af smør.
Sådan gør du
Kom mel, salt og vaniljepulver i en skål og lav en fordybning i midten. Slå æggene ud i fordybningen og pisk dem sammen. Det er ikke sikkert, de fanger alt melet endnu, men det er helt o.k.
Tilsæt halvdelen af mælken, mens du pisker. Tilsæt resten af væden lidt efter lidt og pisk det smeltede kokosolie ind i dejen til sidst.
Lad dejen hvile i mindst 30 minutter - den kan sagtens stå i køleskabet i et par timer eller natten over. Steg så pandekagerne i kokosolien - hurtigt og varmt er hemmeligheden. Så snart oversiden ikke længere er flydende skal pandekagen vendes - og gerne i luften...
Som sund topping kan du bruge syltetøj uden sukker, frisk frugt, bær, ovnbagte æbler med ren kanel. Og måske is og flødeskum ...
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
571