Grækenland skal nok få sine milliarder, vurderer EU-ekspert i lyset af faren for kaos, hvis pengene udebliver.

Græske urobetjente måtte tirsdag i aktion på Syntagmapladsen i Athen, da demonstranter satte ild til et tysk flag med hagekors for at vise deres vrede over de skrappe sparekrav, der er en betingelse for en ny milliardredning til Grækenland.

Flagbrændingen foregik under en generalstrejke kort før premierminister Lucas Papademos forhandlede med lederne af de tre regeringspartier netop om de krævede reformer og besparelser.

Scenerne understreger en væsentlig pointe bag den tysk-græske analytiker Jannis Emmanouilidis' tro på, at det - igen - nok skal lykkes for Grækenland at lave en aftale med trojkaen fra EU, Valutafonden og Den Europæiske Centralbank.

- Vi har hørt advarslerne før. Men det bliver også stadig farligere, hvis ikke det falder i hak. Og konsekvenserne af en fiasko er lige nu så enorme, at det nok skal falde på plads, vurderer Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre.

Premierminister Papademos har flere gange skubbet sin egen frist for reformaftalen, der er en forudsætning for den nye redningspakke på 130 milliarder euro.

Trojkaen kræver blandt andet, at der skal fyres yderligere 15.000 offentligt ansatte og skæres 20 procent af lønnen i det private erhvervsliv.

Hvis ikke pengene kommer hjem, kan Grækenland gå statsbankerot, når landet 20. marts skal betale 14,4 milliarder euro af på sin udlandsgæld.

Sideløbende forhandler Grækenland med private kreditorer om et andet europæisk krav om at halvere værdien af græske statsobligationer.

Selv om ledende europæiske politikere stadig mere åbent taler om, at Grækenland kan gå bankerot og forlade eurozonen, tror analytikeren Emmanoulidis stadig på, at man undgår kaos.

- Vi ville opleve massiv fattigdom, større arbejdsløshed og politiske konsekvenser i form af radikalisering, populisme og social uro, siger Emmanoulidis og minder om fortidens krige i Europa.

- Det er jo lige præcis derfor, ingen ønsker at bringe selve EU i fare. Hvis vi tror, at den slags i dag er en umulighed, så ville vi ikke læse krisen rigtigt, mener han.

/ritzau/

Print artikel

Visninger: 1