En stor passion for Passionen

Avisannonce

Annonce

Annonce

Skærtorsdag bliver Thisted Kirke ramme om en musikalsk kæmpeopgave.

Der er nogle musikalske udfordringer, som kan få selv professionelle musikere til at træde et skridt tilbage og sige nej tak.

I princippet burde både Thisted Kirkes Drenge/Mandskor og Herning Drengekor gøre det samme, men den går ikke, når man har dirigenter og korledere, som hedder Preben Nørgaard Christensen og Mads Bille:

- Det er et svært stykke...

- Og det er derfor vi gør det, siger Mads Bille, leder af Herning Drengekor og kollega og god ven til lederen af Thisted Kirkes Drenge/Mandskor.

- Det bliver en af de ypperste oplevelser, man kan få i Danmark i øjeblikket, siger Preben Nørgaard Christensen om stykket: Bachs "Matthäus Passion", som opføres onsdag i Budolfi Kirke i Aalborg og i Thisted Kirke Skærtorsdag.

Begge steder med musikalsk ledsagelse af Aalborg Symfoniorkester.

Og foran korene står Stephen Leyton, Director of Music ved Trinity College på universitetet i Cambridge.

- Han er vel "toppen af poppen" inden for korsang, siger Mads Bille.

Stephen Leyton fortæller selv, at han er overrasket over niveauet hos de to kor, selv om han kommer fra et land med 40 katedraler med hver deres drengekor, som øver to gange om dagen.

Og så er han imponeret af, at de to kor har givet sig i kast med Bachs stykke, som for ham selv var en milepæl i hans egen korkarriere:

- Jeg sang den selv som ni-årig, og jeg husker det stadig.

Stephen Leyton forklarer, at Matthäuspassionen indeholder flere sange, og en af dem betegnes af mange som en hjørnesten i den vestlige kultur: "Erbarme Dich" (Forbarm dig).

- Jeg tror, at det for disse drenge også bliver et vendepunkt i deres sangkarriere og noget, de vil huske resten af livet.

Korene har øvet på stykket siden begyndelsen af februar og nu her få dage før opførelserne med den engelske dirigent på podiet.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 40

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?Vinterferie 2012
                 
<februar 2012>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728291234
567891011

Næste Toparrangement

Wiener Philharmonikerne
Sted
Aalborg Kongres & Kultur Center
Dato
26-02-2012
Læs mere