Dødsfald

  • 04. februar 2012 04:00
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

?Poul Thorngaard Jensen, Arkaden 20, Brønderslev, 73 år.

Poul Thorngaard Jensen var født og opvokset i Skæve Sogn. Han kom allerede som 14-årig i lære som smed hos smeden i Hugdrup, hvor han fik sit svendebrev, inden han fyldte 18 år. Som udlært fik han job på Pedershaab i Brønderslev. Nogle år efter aftjente han sin værnepligt i Aarhus, og her mødte han sin kommende kone, Marie. Efter endt værnepligt fik Poul arbejde som smed på Uggerby Maskinfabrik i Brønderslev. Han blev gift med Marie, og de bosatte sig i Brønderslev og fik med årene to børn.

Poul nåede at fejre 40 års jubilæum på Uggerby Maskinfabrik. Han blev på et tidspunkt ansat som maskintekniker med eget kontor, hvor han udviklede nye maskiner, og om aftenen underviste han unge mennesker på svejsekursus.

En stor del af Pouls fritid gik med at tegne og lave smedearbejde og i det hele taget bruge sine hænder og store kreativitet. På hans værksted i huset i Tåsingegade blev der bl.a. drejet mange messinglysestager. Han byggede også selv til huset. Han gik desuden meget op i at dyrke køkkenhaven med snorlige rækker af gulerødder og kartofler. Poul var dygtig til at synge, han nød meget at synge og høre musik og var især optaget af kirkemusik.

Poul var for første gang på udlandsrejse efter han var gået på efterløn, og det blev de senere år til flere rejser.

Han var medlem af Logen Caritas Serapions Orden i Brønderslev.

Poul havde den store sorg at miste sin kone i 1995.

Han har de sidste mange år levet sammen med sin veninde, Gurli. Huset i Tåsingegade blev solgt i 2007, og parret flyttede i lejlighed i Arkaden.

Poul Thorngaard Jensen efterlader sine to børn, Merete og Henrik, tre børnebørn og sin veninde Gurli.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 16

Sektionsforsiden lige nu

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
22-05-2012
Læs mere