Det varer endnu nogle uger endnu før varmtvandsbassinet i Løkken Svømmehal genåbner. I mellemtiden må badegæsterne nøjes med det store, og noget koldere, bassin og boblebadet.
Det hele begyndte kort før jul, hvor en del af fliserne i varmtvandsbassinet faldt af. Det viste sig hurtigt, at den var gal med fliserne i hele bassinet, som blev lukket.
En undersøgelse har vist, at forklaringen formentlig er, at cementen ikke fik lov at tørre tilstrækkeligt, før fliserne blev sat på, da bassinet blev bygget.
Nu venter man på de rigtige fliser fra Italien, hvorefter monteringen kan begynde.
- Det er noget ærgerligt, at det sker samtidigt med at vi er ved at bygge nyt motionscenter, som skal åbne 1. marts - vores gæster synes jo, at vi roder over det hele, siger halbestyrer Karsten Vang, som glæder sig til, at det hele er overstået.
Oven i rodet taber svømmehallen også penge - nemlig i form af de gæster, som finder andre steder at bade, mens det varme bassin er lukket.
Selve reparationen er en sag mellem byggefirmaet og forsikringsselskabet.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
17