Fakta
Der er en klar sammenhæng mellem børnenes/de unges alkoholdebutalder og deres aktuelle forbrug af rusmidler generelt. Tidlig alkoholdebut giver et højt aktuelt forbrug af rusmidler.
De unge, der starter tidligt med at drikke sig fulde og ryge cigaretter, har en væsentlig større risiko for også at eksperimenterer med stoffer.
Unge, der venter med at drikke sig fulde, til de er ca. 15-16 år, tager væsentligt færre stoffer og drikker generelt mindre alkohol end unge med en tidlig alkoholdebut.
Børn/unges forbrug af alkohol og rusmidler i Hjørring Kommune generelt ligger lidt under landsgennemsnittet.
Selv om man til tider måske kunne få den modsatte opfattelse, så har det rent faktisk en betydning, hvad far og mor mener, når det gælder unges alkoholvaner. Det viser Hjørring-undersøgelse.
Selv om man til tider måske kunne få den modsatte opfattelse, så har det rent faktisk en betydning, hvad far og mor mener, når det gælder unges alkoholvaner.
SSP (skoler, socialforvaltning og politi) i Hjørring Kommune har gennemført en anonym rusmiddelundersøgelse blandt skolernes overbygningselever, og den viser, at der er en klar sammenhæng mellem forældres holdning til børn og alkohol og børnenes forbrug af alkohol.
- Undersøgelsen viser, at der blandt de unge, der har forældrenes tilladelse til at drikke hjemme, er et større, mere udbredt og mere fast forbrug af rusmidler, end tilfældet er blandt de unge, der ikke må drikke hjemme, siger SSP-ungdomskonsulent
Mikael Thirup.
- Forældrenes holdning til alkohol har altså en stor betydning for de unges forhold til rusmidler generelt, tilføjer han.
Formålet med rusmiddelundersøgelsen blandt de ældste skolebørn i Hjørring Kommune har været at skaffe viden om børn og unges aktuelle forbrug af rusmidler og at belyse forældres indflydelse på børn og unges brug af rusmidler.
Undersøgelsen viser også, at der er en negativ sammenhæng mellem tilladelsen til at drikke hjemme og det at eksperimentere med stoffer samt risikoen for at blive fast ryger.
- Undersøgelsen giver os en værdifuld viden om nogle sammenhænge og adfærdsmønstre, som vi kan bruge, når vi underviser og vejleder de unge og deres forældre. Resultaterne kommer derfor til at indgå i vores forebyggende SSP-arbejde og i vejledningen af unge, der begår kriminalitet og eksperimenterer med stoffer, lyder det fra Mikael Thirup.
Undersøgelsen kan læses på SSP Hjørring Kommunes hjemmeside: www.ssp.hjoerring.dk
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
29