Snævert flertal i børne- og undervisningsudvalget går ind for at Hjørring trækker sig ud af tværkommunalt samarbejde.
Fem medlemmer af børne- og undervisningsudvalget indstiller til byrådet, at det fælleskommunale selskab UU Vendsyssel opløses, og at Hjørring Kommune selv løser alle opgaver omkring vejledning af unge i deres uddannelsesvalg.
Over for dem står et mindretal på tre medlemmer, som først ønsker forslaget sendt til høring hos relevante parter.
- Det går alt for stærkt. Det grundlag vi skal træffe beslutning på er ikke godt nok. I kraft af, at man i Frederikshavn Kommune allerede har forslaget sendt til høring, er der ingen grund til nu at sende det i byrådet i Hjørring, siger udvalgsmedlem Svenning Christensen, som sammen med Morten Bjerg og Keld Emil Damgaard stemte imod forvaltningens indstilling ved udvalgsmødet.
Bent Mikkelsen stemte også imod, men han ønsker at byrådet træffer beslutningen om opløsning eller høring som næste skridt.
Grundlagt i 2003
UU Vendsyssel blev grundlagt i 2003 som et fælleskommunalt selskab for syv kommuner for at skabe en robust ungdomsvejledning. Men siden er de syv små blevet til to store kommuner, og forvaltningerne i begge har sat et analysearbejde i gang om den eksisterende struktur opfylder de dagsaktuelle krav til vejledningen.
- Før vi opløser selskabet skal vi vide hvad alternativet er. Vi har fået forelagt nogle skitser, men det er et alt for løst grundlag at gå videre på, siger Svenning Christensen og han tilføjer at forslaget er kommet uheldigt fra start.
Det førte i sidste uge til, at børne- og ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune afbrød behandlingen og først genoptager sagen, når forslaget har været i høring.
Den alternative organisering Hjørring Kommune arbejder på at sætte i stedet for en eventuel opløsning af UU Vendsyssel går først og fremmest på at øge samarbejdet mellem Hjørring Ny Tiende, Ungdomsskolen og et kommunalt UU. Og i øvrigt samarbejde med de øvrige rådgivende og vejledende funktioner, der findes som PPR, SSP og børne- og familieafdelingen.
- Det er typisk de samme unge mennesker, de er i kontakt med, som har svært ved det boglige, udtaler udvalgsformand Viggo Bilde, som til mindretallets ønske om en høringsfase svarer:
- Det er en politisk beslutning, om vi vil det ene eller det andet. Jeg vil ikke kritisere det arbejde UU Vendsyssel laver, men nu har vi to robuste kommuner, som også er kompetente til at klare opgaverne med uddannelsesvejledning selv.
Viggo Bilde vil dog ikke gætte på, hvordan forslaget lander i byrådet.
-
Print artikel
13. jan 2012 kl. 17:31
jens Holm
Læs/besvar
Med mndre man gør tingene på en noget anden måde, så virker fordelene jo noget tågede. Man har - håber jeg - opbygget kompetence. På den anden side har man måske også noget overflødig ledelse/administration.
En af nøglerne er, man faktisk kommer i god kontakt med alle unge og både får god kontakt med de nemme og de svære(ste).
Den med, at dem, som ikke er med i noget, så kommer vandrende langvejs fra til sygeplejeskeskolen bør man i hvert fald have lært endnu en gang er en illusion. Så måske burde man være mere opsøgende og fx give sådanne børn en IPOTPAT, så man gensidigt kunne være i kontakt. Og kontakt : Ja, så skal man jo også have noget at både på.
Har selv som - ganske vist almindeligt arbejdsløs - prøvet at blive indkaldt med skarpe krav om sanktioner til helt tåbelige og intetsigende fremmøder. Et par gang, var den pågældende sagsbehandler endda syg, og der var ikke nogen vikardækning.
Så det er her, man kan gøre en forskel ved at have noget at byde på og være let tilgængelig.
Der er jo intet nyt i at samarbejde med de andre, som har både kedelige og mindre kedelige kontakter med de unge.
Umiddelbart lyder det som om, man laver om, for at lave om og man har sat en finger på, at her er en teoretisk marginel besparelse. Nogen gange, når man laver om, for at lave om, så er man lige vidt. Det koster det samme. Man bliver ikke mere effektive.
Jeg håber så sandeligt, man lærer af de andre måder, man fra flertallet af kommunalbestyrelsen har hævdet sine fuldkommenhed på, har lært af dem.
Man kunne tage efterslæbet af roderi på skoler, daginst og benyttelsen af dem og hallerne og mødeaktivitet. Her ligger en række mål, som iden grad koster de næste mange år. Man har jo ikke en gang fået fyldt de halvtomem klasser.
Tankerne om at få lavet færre skoler jævnfør færre elever, er jo udmærket; men layoutet er jo helt hen i vejret uanset om det så er sket i en af de gamle eller den store ny med elelr uden Frh.
Læs/besvar
14. jan 2012 kl. 02:28
jens Holm
Læs/besvar
Jeg synes, man er meget langsom til at beregne den samlede virkning i meget grove træk. Det er jo store penge, der er tale om. Vil man sikre det ene, og det andet eller vil man ikke med tilsvarende meget højere forsikringspræmier.
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
12