Par blev sigtet for indbrudsforsøg på grund af fund af værktøj og huer i bilen - manden forsøgte at flygte efter anholdelse i Løkken.
Ved et-tiden natten mellem torsdag og fredag stoppede politiet rutinemæssigt en bil i Løkken på Den Skæve Linie.
Selv om det er køligt her i januar, så mener politiet ikke, at de huer og vanter, som blev fundet i bilen, skulle bruges til at lune sig med. Politiet mener nærmere, at der er tale om udstyr til at begå indbrud med, da der også blev fundet forskellige former for værktøj i bilen. Parret - en 34-årig mand og en 24-årig kvinde fra Jammerbugt Kommune - blev anholdt, og en af betjentene fik sig tilmed lidt motion: Den 34-årige forsøgte nemlig at stikke af efter anholdelsen, men blev indhentet. Parret er sigtet for forsøg på indbrud, mens manden også er sigtet for fangeflugt efter straffelovens paragraf 124.
Parret, især manden, er kendt af politiet i forvejen.
Begge blev løsladt efter endt afhøring fredag formiddag.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
9