Dømt for flaske- og saksevold i Vrå

  • 13. januar 2012 14:06
  • Af: Charlotte B. Ottesen

Avisannonce

Annonce

Annonce

En 19-årig mand fra Frederikshavn er ved Retten i Hjørring blevet idømt otte måneders fængsel for at have slået med en flaske og stukket med en saks.

Den unge frederikshavner blev dømt efter den hårde voldsparagraf 245 - legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, som kan give helt op til seks års fængsel.

Episoden fandt sted ved en fest på Vrå Højskole natten til den 27. november sidste år, hvor det kom til uoverensstemmelse mellem nogle af skolens beboere. Det resulterede i, at en 21-årig mandlig højskolebeboer og en 55-årig lærer kom til skade.

Brutalt overfald

I følge anklageskriftet smadrede den 19-årige frederikshavner pludselig en flaske i baghovedet på den 21-årige. Anden gang den 19-årige slog, blev i stedet den 55-årige lærer ramt i ansigtet.

Derefter forsøgte den 19-årige at stikke en saks i halsen på den 21-årige, som næsten nåede at undvige og derved slap med mindre skader på halsen. Frederikshavneren kom ved samme lejlighed med dødstrusler mod den 21-årige.

I følge politiundersøgelsen resulterede flaskevolden blandt andet i en bule i baghovedet på den 21-årige, mens det gik lidt hårdere ud over læreren, som blev ramt at en ituslået flaske. Han fik blandt andet to dybe flænger på tre-fire centimeter på den ene kind.

Tiltalt slap billigt for rå vold

Anklageren mente fredag, at den 19-årige skulle straffes med mellem seks og otte måneders ubetinget fængsel, men selvom dommeren og de to domsmænd vurderede, at sagen var af meget alvorlig karakter, så gjorde de seks af månederne betinget med 100 timers samfundstjeneste. Begrundelsen var frederikshavnerens unge alder, at han har diagnosen panikangst og det faktum, at han tidligere er ustraffet.

Den 19-årige udbad sig betænkningstid med henblik på eventuelt at anke dommen til landsretten.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 10

Hjørringnyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
22-05-2012
Læs mere