En familie fra Hjørring stod frem i NORDJYSKE Stiftstidende for et par uger siden og fortalte om, at deres 13-årige datter er blevet udsat for grov graffiti-chikane.
Via spraymaling har pigens navn optrådt med forskellige, seksuelle udsagn på blandt andet Muldbjergskolen samt på Hjørring-familiens eget hus på Frilandsvej.
Desværre ser det ud til, at graffiti-chikanen ikke er stoppet.
11. januar kunne Lokalpolitiet i Hjørring nemlig konstatere, at pigens navn igen var sat i forbindelse med noget seksuelt ved tre graffiti-aktioner på SuperBests parkeringsplads på Frederikshavnsvej - på en mur, på et reklameskilt og på et overdække til indkøbsvogne.
- Vi kobler selvfølgelig sagen sammen med de andre episoder, og vi vil meget gerne snakke med folk, der måtte have set noget på parkeringspladsen i dagene op til 11. januar, siger Peter Skovbak, vicepolitikommissær ved Nordjyllands Politi i Hjørring.
Politiet kan kontaktes ved at ringe 114.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
14