Vejledning til flygtninge og indvandrere

  • 19. januar 2012 19:01
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Dansk Flygtningehjælp åbner 6. februar en ny rådgivning for flygtninge og indvandrere.

Her kan man få gratis, uvildig rådgivning i spørgsmål om udlændingelov, integration, sociale forhold og mere, formidlet af en række professionelle indenfor området.

Rådgiverne er bl.a. advokat Åse Klemmensen, advokat Jens Bech, socialrådgiver Susanne Obel Frydkjær, socialrådgiver Mona Kappelgaard, psykolog Mette Ingstrup, privat praktiserende sundhedsplejerske og neuropædagogisk konsulent Charlotte Voetmann samt en række andre fagfolk.

- Der har længe været behov for en rådgivning, der kunne dække region Nordjylland. Indtil nu har man været henvist til at henvende sig enten i Aarhus eller Holstebro, siger Henrik Bo Rasmussen, der er regionskonsulent i Dansk Flygtningehjælp.

Rådgivningen vil være bemandet med tre frivillige hver anden mandag i lige uger fra kl. 14.30 til kl. 15.30. Man kan i samme tidsrum kontakte rådgivningen på telefon 21537881.

- Vores erfaring er, at de rådsøgende ofte kommer med flere forskellige problemer, og at problemerne væver sig sammen. En rådsøgende, som søger om hjælp til familiesammenføring, kan have brug for hjælp til at forstå juraen, men også brug for støtte til at håndtere de psykiske vanskeligheder som følger af familiens adskillelse eller vejledning omkring familiens sociale rettigheder og boligsituation, siger Henrik Bo Rasmussen.

Også for sagsbehandlerne

Det er ikke kun flygtninge og indvandrere, der får glæde af rådgivningen.

- De kommunale sagsbehandlere kan henvise til en specialiseret rådgivning, som uvildigt kan forklare borgerne begrundelsen for en afgørelse. En korrekt afgørelse kan gå imod borgerens interesser, og det kan rådgivningen ikke ændre ved. Men rådgivningen kan afklare misforståelser og vejlede om andre handlemuligheder. Er der grundlag for en klage, kan rådgivningen medvirke til, at klagen får de nødvendige oplysninger, siger Henrik Bo Rasmussen.

Statistik fra rådgivningerne viser, at langt de fleste henvendelser i rådgivningerne handler om familiesammenføring, indfødsret og sociale forhold som f.eks. bolig og sociale ydelser. Størstedelen af de rådsøgende er flygtninge fra Irak, Afghanistan, Somalia, Burma og Congo.

- høj

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 9

Hjørringnyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
22-05-2012
Læs mere