Det undersøges, om det er billigere at købe nyt end at flytte det gamle inventar.
Økonomiudvalget har bedt forvaltningen undersøge, om det bedre kan betale sig at købe nyt inventar til det nye rådhus end at flytte det gamle inventar med fra forvaltningerne i blandt andet Vrå og Hirtshals.
Umiddelbart er der ikke indregnet nyt inventar i budgettet, men udgifterne til at flytte det gamle inventar, har fået politikerne til at forlange en nøjagtig udregning.
- Vi ved endnu ikke, hvad svaret bliver, men vi ved, at bliver dyrt at flytte det gamle inventar med på det nye rådhus, siger borgmester, Arne Boelt (S).
- Det er muligt, at det kan betale sig at købe nyt, hvis vi kan sælge det gamle til afhentning.
Arne Boelt mener, at nyt inventar måske også vil passe bedre til den måde, man i dag arbejder.
- Vi bruger meget mindre papir i dag, fordi meget af sagsbehandlings dokumenter ligger elektronisk på vore iPads og computere. Vi har derfor reelt brug for mindre skriveborde, forklarer Arne Boelt.
Kommunen er lige kommet ud med et stort overskud.
- Det har vi opnået ved ikke at rutte med pengene, så derfor har økonomiudvalget bedt om en nøje opgørelse over omkostningerne ved enten at købe nyt eller genbruge det gamle inventar, understreger Arne Boelt.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
58