100 børn og unge fra hele Nordjylland mødes i weekenden 28.-29. januar til NUS stævne i Skallerup.
NUS står for Nordjyllands Ungdoms Symfoniorkester. Orkesteret træder sammen tre gange om året for at øve for siden at give koncert.
I år er det Hjørring Musiske Skoles tur til at være vært. Friskolen Skallerup har beredvilligt lukket dørene op for det store arrangement, men for at rumme alle de mange musikanter må også Skalleruphallen tages i brug.
Ungdomssymfoniorkesteret består i virkeligheden af to orkestre; et strygerensemble og selve symfoniorkesteret. Orkestrenes dirigenter Peter Lindhadt Toft (strygerne) og Morten Lønborg Friis.
Efter weekendens øvearbejde håber de mange unge musikanter på, at et talstærkt publikum tager imod tilbuddet om gratis adgang til afslutningskoncerten 29. januar kl. 14.00 i Skalleruphallen.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
7